jeg vil væk herfra
smerten er ubærlig
Tomheden banker mig flad
det er så længe siden jeg har været glad
proportionalt med livet
lar lykken vente på sig
Intethedens ekkoer mig bort
jeg vil væk herfra ganske kort
Brutaliteten er til at føle på
den 19. november jeg ser dig gå
dit faste greb om mit indre stander
lar intet tilbage som jeg forbander
Lønnen i selv, en sille trøst
lad mig finde trygheden mod dit bryst
ansvarsfraskrivelse, de rare ord
overbærenhed fra en mor
Hvor sorgen nu i hjertet er, spirer glæden sig
med smil på læben, Gitte, fordi at du er dig,
jeg vil ganske enkelt savne, at du er her med mig
Hvor har de gemt min menneskerettighed,
som jeg fik da jeg ufrivilligt blev bragt hertil,
som bliver taget fra mig hver gang jeg ikke vil,
og testes hver gang jeg føler kærlighed?
Hvem har dog glemt min menneskerettighed,
jeg fandt det itu, men har taget resterne med,
dog skilter jeg med den, bliver jeg blot slået ned,
og nu er den både gemt og glemt og jeg er vred
Måske er det fordi de andres menneskerettigheder,
er mere værd end min, og de ikke går rundt og leder,
Jeg tænker ofte – at de er dem, og jeg er jo blot mig,
og min menneskerettighed er krænket, hvad med dig?
Syv måneder, med dig, os,
gror i mit indre,
visner, forlægges
Jeg mindes dig mindre som sekunderne tikker
husker dig mindre som dagene sløver sig og går
Smerten bliver mindre, som var da du forlod
Jeg savner dig ubærligt, og mærker mennesker kigger
når jeg offentligt går rundt og viser dybe sår
Savnet er tilbage, som forvildede tanker i mit hoved
Med årene vil jeg måske nok kunne mindes igen
tiderne med den sødeste kollega som jeg kaldte ven
Fortvivlelsen, tabet, savnet og håbet, det manglende men
Nu er det os som forstår,
hvorfor jeg drak i tidens år,
at mane en følelse frem
for så blot at udslette den
Det afstedkommer en særlig form for stress
ikke at være blevet voksen i en alder af 52
når reaktionsmønsteret er barlingt og kaldes for pjat
blot fordi man igen er blevet forladt
Når man savner og ikke kan forstå og forklare
følelserne, når de står i kø og udgør en fare
for humøret, og for dagen der gryr og livet melder
er man så voksen barnlig eller
Torsdag 18. november 2021, Brøndby
Kender du til den savn, den dybtfølte savn?
så ved du præcis, hvordan jeg har det
suget indeni; en sitren når jeg udtaler dit navn.
Så føler du, som jeg går rundt og ta’r det
de tavse sekunder som forbliver forseglede
i erindringen om alt der aldrig fejlede
Jeg er lykkelig fordi
jeg har prøvet at være ulykkelig
men hvad er så det næste
Jeg har prøvet at leve, men ikke at dø
nej for at vågne op efter dødens dans
er ingen gylden glans
Skrevet 1989, Lyngby.
