Knud Kjølhede Petersen

Sommetider dukker minderne op, om skolen og de ting jeg mærkede på egen krop – jeg lever dem klart i detaljer, og ofte som én… Læs mere »Sidste dag i folkeskolen

Hvor bliver drømmene af er de kun flygtige tanker der lyser op som solstrejf gennem skyernes dække på den mørkeste regnfulde eftermiddag spørger jeg mig… Læs mere »Solstrejf

Hvor er jeg det næste årti? Er jeg på flasken igen, eller i en eller anden form for terapi for bedre at kunne finde ud… Læs mere »Næste årti

Dybt, så langt væk og gemt og borte Navnløse og glemte. at de skyer dagens lys Jeg skjuler nidkært og forladt dem jeg undgik, og… Læs mere »Mørk ro

Vreden gav ordre – storstilet angreb! Tiden er nu den rette Planlægningen ligeså – og den gav Alkohollen nøglerne til Anderkendelsen imedens Afmagten og Angsten… Læs mere »23 Års Krigen

Jeg drak druknedøden tæt tyngden af afmagt var utrolig Uimodståelig Gispende, og ren déjà vu igennem ukendt grønlig smag der trækkende og kvælende var krævende… Læs mere »Tæt på

I hvert et sekund denne verden giver har de klistret en lille afluringschip i dem måler og kalibrerer mine tanker De har sørget for at… Læs mere »Kvælende sekunder

Jeg sprang intuitivt på cyklen, i mit eget lokale ridt med lommen var fuld af Dronningens klare mønt Jeg var på vej til den nærmeste… Læs mere »Venter på nogen

Tinden løber langsomt og står nærmest helt isoleret i stampe og helt for sig selv Det er som om den slet ikke følger med tiden… Læs mere »Klavertime

Niende klasse oprandt udviklingen tog fart i forskellige tempi Formiddagen ender frivilligt Skolepsykologen sætter sig for enden af bordet, ved siden af Skolelærerinden og min… Læs mere »Tempi i stykker