Det var et skuespil
1988, Lyngby
Jeg gik rundt i en dragt jeg selv havde syet
pga. dette blev jeg grusomt ydmyget
folK de troede, det var min dragt
derfor måtte jeg føle deres foragt
Jeg kunne sagtens klare de første par scener
Det var nemt nok, hvis De forstår hva• jeg mener
Folk de spurgte er du en Vi kender?
For hvis du er, så er du en af vore venner
De sagde til mig ta1 dragten af
Du skal ikke klæde dig ud hver eneste dag
Du må gerne vær’ dig selv, have dine’ egne tanker
Hvis du vil være en ar os, så smid da’ dette anker
Så smed jeg ankeret og gjorde som de sagde
Nu er jeg en af dem, nu har jeg ikke mer’ tilbage
Man skal være sig selv når man sover, når man vandre
Hvis man ikke er sig selv, vil man livet forandre
