Ekstasens grænse

Ekstasens grænse
Mandag 30. marts 1992, Lyngby

Det føles li’som et vandfald
der risler gennem min krop
Jeg flyves op i skyerne høje
og når til sidst ekstasens top

De mennesker jeg holder af
de maler smukt mit sindelag
Og lokker skjulte evner frem
til muntert liv – jeg mindes
glædeligt at huske – at de findes

 

Print Friendly, PDF & Email
Vær den første til at bedømme
Mærket med: , , , , , , , ,

Skriv et svar