Var det mon solsortenes skønne kvideren i skumringen der var så smuk,
den gyldenrøde aftensol der kastede sit muntre blik og nostalgiske suk?
Et vindpust over græsset hvor jeg sad op ad Bøgetræet i min filtgrønne hat,
holdt et rødt Esselte-ringbind med digte og skreg ordene ud i den forestående nat?
Der var så stille i den velholdte flora omkring de kapellet og ukendtes grav
at når folk så mig med flasken siddende der på græsset gik de videre og tav
Og det mest ironiske er, at når de var gået og jeg så gik
så er det kun med naturoplevelsen jeg fik
Søndag 26. marts 2017, Brøndby
