UseChat
Spring til indhold

Endelig evig heldig

    Endelig evig heldig
    Tirsdag 30. november 1993, Lyngby.

    Jeg er en af dem der aldrig får AIDS eller svigtes
    Af manden eller kvinden i mit liv jeg ej forpligtes
    – får problemer med familien og déres venner uden job
    Jeg er en af dém som aldrig så’n bliver samlet op

    En af de som ikke skilles eller bruges pr. behov
    men en af de som flover og folk tro’r er skide sjov
    Jeg er en af dem med kvaliteter der skjules bag et syn
    der skræmmer flertallet bort når jeg går gennem by’n

    En af dem der nok vil smigre din familie, mest mor
    for jeg har trænet at holde kæft og kvaliteterne i snor
    dog ser jeg kun mødre der går tur med deres unger
    i klapvogn ned af gaden som bare frækt rækker tunger

    Joh, Jeg er en af dem som aldrig forlades
    til fordel for nogen anden
    og det er jeg glad for, thi livet bli’r en leg
    og jeg kan altid sige fra hvis emnet keder mig

    Så Jeg ér heldig heldigvis
    vil jeg nok ikke lige sige
    for hvem kan være så evige .. og

    – men hvor vil jeg dog gerne forlades til fordel for en anden
    – blive trådt på af kvinder, udsættes for det som skabtes af Fanden
    – hades af veninder, få AIDS og Pest, blive skilt, og miste kærlighed
    – hvor ville jeg dog gerne på andres vegne kunne blive led og ked…
    leve uden en pige

     

    Print Friendly, PDF & Email