UseChat
Spring til indhold

Et blik fremad

    Virkeligheden er så restriktiv
    uanset hvor lang tid du har levet et liv

    Du er ikke i stand til selv at vurdere
    hvordan det er bedst for dig at eksistere

    Når du farter omkring på må og få
    og intetanende bare lader tiden gå
    i din fantasi og dine tankers færden
    bevæger du dig skødesløs udi verden

    Et smil og en snak, om de dér gamle dage
    er du til stede, er du her – vil du et blik tilbage?
    De kommer om lidt og eskorterer dig tilbage, og frem
    til stuen på plejecenteret som de kalder dit hjem

    For du er ikke i stand til selv at vurdere
    hvordan det er bedst for dig at eksistere

    Virkeligheden er noget så restriktiv
    uanset hvor lang tid du har levet dit liv

    Det blik tilbage får mig fluks til at sanse
    Hvordan vil fremtiden fremover danse
    Ganske enkelt sættes oplevelsen i perspektiv
    Et blik fremad, og så på mit eget liv

    Onsdag 17. maj 2017, Brøndby

    Print Friendly, PDF & Email