UseChat
Spring til indhold

Indelukket

    Skrevet Torsdag den 4. juli 2019, Brøndby

    Lyden er så tætsluttende
    dræber hver udefrakommende decibel
    efterlader ekkoer af intethed
    af ord om liv og kærlighed
    et sammensurium af ligegyldighed
    fuld af patos til mit rytmiske trav

    Lyset er så differentierende
    skelner hver billedinput øjet ser
    efterladende farveløse fragmenter
    af tanker om liv og argumenter
    et sammensurium af forvirrethed
    fuld af patos i mit selvsøgende trav

    Kombinationen er kombinerende
    fragmentale lydbilleder i sort hvid
    lader ligegyldigheden slå sin rod
    på fokusrundfart fra virkeligheden
    et sammensurium der ætser sig ind
    fuld af patos i det selvransagende sind

     

     

    Print Friendly, PDF & Email