Indtil måske ….
Mandag 8. november 1993, Lyngby
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig
væk fra dette støjende vanvid fra dette rod
fra denne verden
min mave er ved at eksplodere
Jeg er fuldstændigt fyldt op med adrenalin
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig bort
blot for et stykke tid
i ubemærket ubemærkethed
og så vende tilbage for at høre dem sige “godt gå’et”
for at se om nogen skulle have opdaget noget
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig
væk for tid og stress og jag og bæren nag
Til et sted hvor der var rart at være!
men ikke en lyd til nogen må du sige
for da er alting lige med ét lige fedt
Hvor ville jeg dog genre kunne gemme mig bort
Langsomt fordampe i tåger som blæk
væk væk væk indtil nogen havde brug for mig
Indtil måske …
Hvor ville jeg dog gerne
men alligevel
er der en stemme som si’r “bliv, trods den skeld”
Og jeg gør det næsten uden tøven og gøren
selvom det sker for blimde øjne som døve øren
Hvor ville jeg dog gerne
bare et øjeblik …
