Kærlighedens stemme
Torsdag 25. januar 1996, Lyngby.
åh! Janni hun elsker mig jeg savner
gruppetilhørsforhold sex varme og stabilitet liv ømhed kærlighed
jeg elsker at elske og savner den vej
jeg elsker at elske og vil ikke sige nej
– men noget forhindrer løven i at forsvare sig
Hun er sød sexet varm og giver mig glæde
tør langsomt isblokken op til øjne med væde
men angst raseri og frygt for det herhjemme
for næsten alt på koalitionskurs og mig til at glemme
kærlighedens stemme
Jeg vil ikke give efter jeg vil ikke give ind
ikke lade mig styre af en stok som en blind
jeg vil åh det bedste, men tvivlen besejre langsomt mit sind
så følelserne flyver rundt som en forvildet hvirvelvind
Jeg havde lyst til at brøle og skrige så højt at – jeg også ér
men jeg kan altså ikke når jeg ved nogen er omkring mig ér
nær Ak, livet og lykken er så svær
men jeg ved da at jeg ér
