Kærlighedens Trappe
Onsdag 4. august 1993, Lyngby.
Mit hjerte blev fulgt op ad glædens rulletrappe
og for enden ved en gitterlåge stod der
kønne kvinder der klapper
og ved en bar med parasoller og tre barstole
serveredes drinks med skyer i
og frugter der ligner sole
Pludseligt
så lige
det hele var slut
Jeg vågned’ op i min seng
ved siden af min lyserøde
pude
Jeg vågned’ op
helt uden at tude
Men jeg glemte aldrig
de kvinder
åh de kunne klappe
Nej jeg glemmer aldrig
Kærlighedens trappe