UseChat
Spring til indhold

Kan ikke se dig

    Kan ikke se dig
    Torsdag 24. december 1992, Lyngby.

    Kan ikke se dig
    kan ikke se dig
    kan kun høre dig
    og dine lyde
    blind er jeg
    blind med stort B
    sådan føler jeg det
    selvom jeg kan se

    Kan ikke se mig
    kan ikke se mig
    kan kun føle mig selv
    mærke på min krop
    den er snart ædt op
    af dårlige undskyldninger
    påskud og løgne
    kan ikke se mig
    med dine øjne

    Vil ikke se dig
    vil ikke se dig
    synes du mon jeg er sær
    kan ikke se dig i de øjne
    som slet ikke har mig kær

    Kan ikke leve
    Vil ikke se
    Kan ikke høre
    vil kun mærke
    lad mig mærke
    giv mig en chance
    åh, giv mig en chance
    i livet

    Print Friendly, PDF & Email