Knoglekærlighed
Lørdag 27. maj 1995, Lyngby.
I går da jeg kom hjem
var jeg stiv som et bræt
jeg løfted’ knoglen
og da jeg lagde den igen
var jeg så dejlig træt
jeg tror jeg havde fået mig en ven
hun nævnte sine tanker
dybt fra bølgen brus
mit hjerte var sgu’ som et anker
tænk jeg skulle føle det igen
Tryg jeg døsed’ ind
i klar forventning om
når daggryen fór
fra himmelen herned
var min verden laved’
om med kærlighed
