Labyrinten
Søndag 26. januar 1992, Lyngby.
Søndag morgen, klokken var ti.
Lå i min seng, og troede den var ni.
Torsdagen forinden havde været en herlig dag.
Snakkede med Iben, og følte velbehag.
Engang gjorde det ondt, men nu gør det godt.
Fodspor i græsset der var vådt.
Sneen som faldt, og gjorde alting hvidt.
Mørket forsvandt, alt kom til sit.
Stod op og var svimmel, lavede kaffe og mad.
For første gang i måneder følte jeg mig glad.
En labyrint fuld af gange, min tur stod for skud.
Søndag morgen, klokken blev elleve og jeg fandt ud.
