Livsglød
Lørdag 2. december 2000, Hadsund.
De fleste dage var med kærlighed
som de fleste dage med regn uden sol
de mange timer i sikkerhedsnættet
som regn og sol – man blev aldrig mættet
nu er alting på de laveste blus
Den fauna af roser jeg så i forfjord
Den spirer og dufter, gror og gror
Sollys gi’r liv og én duft så sød
Den vokser sig stor til den evige Død
Sådan var mit ægteskab
Dejligt og frodigt og fuld af lys
Vi stræbte mod himmelens evigglød
Og nu er livsglædens livsglød så død
Jeg ønskede så meget i meget af det jeg skrev
nu er noget gået i opfyldelse og resten er forderv
mit liv er ændret som jeg skrev det siden sidst
jeg er blevet meget klogere og det er egentligt trist
