Mekanisk morgenstund
Onsdag 20. april 1994, Lyngby.
Du står op af din seng
gnider søvnen ud af øjnene
kigger træt over skulderen
og ser en lysstribe
der kastes ind
mellem pasiennernes ensformige enfoldige sprækker
du tager tunge skridt hen imod soveværelsesdøren den står på klem
så du åbner den
med foden og træderud ..
i den mørke og kolde kyniske kedelige klaustrofobiske læderagtige korridor
én der former sig efter dine ønsker
dine tanker og dine frie drømme
Tænk over ordet fri
Fri ..
Og køkkengulvet modtager dine nøgne svedige fødder
som så tit har gået på netop dét køkkengulv
og svarer med sit klæbrige svar sjask smask klask
det lyser op i dit ansigt
og du går hen til skabet
som du så tit har gået hen til netop det skab
for at åbne det og tage en falske med sprut ud
du drejer langsomt kabslen af og lægger halsen i munden
lader dig fylde af den længselsfulde flydende fortryllende fabelagtige farveløse væske og drømmene du ikke kan låne eller købe eller selv drømme
drømme
De fylder dig, udfylder dig, og der er nok til at holde det hele
hele det vanvittige ved lige
Du går, stiller flasken tilbage i skabet
på akkurat den samme plads, på akkurat den samme måde
selvom flasken er tom og du ved det
du lukker lågen og sætter dig i sofaen inde i stuen
for du synes at der er for langt at gå
og der er intet du skal nå i Drømmesengen
og den sofa er nu åh så rar at sidde i
som den store glemme bog er at skrive i
som den frøste verdenskrig at falde i
som det første knald at kludre i
for her ér du fri fri fri og atter fri
til at drømme drømme bare drømme
