Næ¦rmest lykkelig
Søndag 16. februar 1992, Lyngby.
Gode mennesker jeg mødte i det liv jeg levede før
Få forstod men mange lo når jeg stod gemt bag dør
I det liv jeg lever nu er gode mennesker stadig få
men de som er, jeg elsker dem, og dem som er, vil forstå
Hvor herligt det ér, at kunne skelne, mellem dét som er godt og ondt
Hvor er det herligt at kende vejen, hvor er jeg glad ej at være dumt
“Nærmest lykkelig” kan man sige – blot ej at forglemme smertens skrig
At gå på gaden, se par hånd i hånd
det ødelægger, piner min helende ånd
