Allerede for sent
Oktober 1990, Lyngby.
En dag når atomkrigen bryder løs og alt bliver ødelagt
så vil mennesker indse, forstå, fortryde og angre
at de ustandseligt, uafbrudt, hele tiden, igennem livet
kun tænkte, levede, følte og elskede med deres rådne penge
som de nu i krigens ødelæggelser ikke kan bruge til en skid
Aldrig før
Oktober 1990, Lyngby.
Aldrig før har jeg været så sikker og stærk
Til at modstå det ondes værk
I dag kender jeg en vej til at kunne vinde
Til at sejre og spærre det onde inde
Jeg er stærk nok, ingen kan mere slå mig ud
Jeg vil vandre i flok, ingen tegn på brud
Jeg gav ikke op
Oktober 1990, Lyngby.
I dag har jeg det godt med mig selv thi
Den gang gav jeg ikke op
Vejen til toppen var stejl og sej
Men jeg tænkte “Jeg skal nok finde vej”
For Lyset overlever i Mørkets vold og
Vi ved at den er mørk og kold
Efterår
Oktober 1990, Lyngby.
Gråblå skyer danser gennem himlen
Menneskeforladte byer i dyrevrimlen
Solens stråler – se alle farverne
Det gir liv til menneskene og larverne
Grænser
Oktober 1990, Lyngby.
Grænser er der nok af
mellem mennesker og lande
I luften, på jorden, på vande
Grænser er der nok af
Men hvis vi skal have fred i verden
da må alle grænser hæves
Fordommen
Fredag 5. oktober 1990, Lyngby
Hvad der er fremmed’ for dem er unormalt
Hvad de ikke forstår bliver bare kvalt
Fordommen er et filter de lytter med
For de er bange for uvidenhed
Green days in Europe
Torsdag 4. oktober 1990, Lyngby.
Hey man
would you show me the way
to make Europe feel
The Great Brighter Day
I need some words to
let this dream come true
Hey man
The world is going down
We have to do somthing
before it’s too late
Hear the sound of
The animals crying
Green days in Europe
Thats what I have been wating for
That day will make me happy
Thats the right way
Green days in Europe
will there be a secret word for me
Hey man
would you show me the way
to make Europe feel
The Great Brighter Day
I need some words to
let this dream come true
Jeg har det ad helvedes til
Mandag 1. oktober 1990, Lyngby
Jeg har det ad helvedes til
Får frysefeber, svedeture, kvalme og den slags
Jeg har det forfærdeligt med at mit hjerte banker
vildt og inderligt for dig og så’ det sagt
Jeg har ikke set dig længe
og det føles som dommedag
Hvis du ikke snart dukker op
så dør jeg alene – mit navn ridset i stene
Åh det er ikke til at bære
når det går ad helvedes til
Kom og lad mig se dig thi
Det er det som skal til
Mere end venskab
Mandag 1. oktober 1990, Lyngby.
Hvis jeg nu en dag tager mig sammen
og fortæller hende jeg kender
at jeg for alt i verden bare ønsker
at vi skal være venner
Vil hun så le ad mig?
Vil du synes jeg er skør?
Vil du foragte mig til den dag jeg dør?
Du betyder meget for mig
Jeg betragter dig
Bliv, men alligevel
vil jeg holde af dig
Hvis andre griner når vi snakker sammen
Lad dem, lad dem ikke, sprænge rammen
For er den stærk som viljen og råt som stålet
Så kan de ikke knække den, og da er målet nået
Sascha forlod Hf
September 1990, Lyngby
Jeg tænkte “hvor blir hun af i dag” da hun ikke kom
da hun Hf forlod og jeg følte mig åh så tom
Det var ikke til at tro da hun fortalte mig
Mørke var hvad jeg så, måtte indse, måtte forstå
Jeg glemmer dig ej for du var så sød og når du var nær
du tændte en glød i mit hjerte, i min mave jeg fik ondt
Og selvom jeg var klassens nørd
forblev mit hjerte ikke tørt
Åh Sascha – sikke en tid
