A 201
A 201 Torsdag 16. september 1993, Lyngby. Rødt hår tænder ild til mit hjerte men denne ild kan jeg lide men jeg hader smnerte
Tag: 1993
Deprimerende depressioner
Deprimerende depressioner Mandag 6. september 1993, Lyngby. Deprimerende depressioner der dulmes med toner, der drysser ud fra himlen i mit eget universelle groteske verdensbillede, gir mig kvalmende kvalme og sadistisk tankegang som spændes vældig vidt. Deprimerende depressioner gør mit levende …
Skønhedens smerte
Skønhedens smerte Mandag 6. september 1993, Lyngby. Jeg lider for skønheden evnen til at skabe ord som musik og nogen tror jeg elsker for skønheden jeg trives og lider og jeg er da den sidste der gider at trække proppen …
Det’ slet ikk’ så svært
Det’ slet ikk’ så svært Onsdag 1. september 1993, Lyngby. Nu står vi op igen og ta’r verden på frisk igen parat til at gå ud og se hvo’n livet er det’ slet ikk’ så svær at forstå Men det …
I aften
I aften Tirsdag 31. august 1993, Lyngby. For første gang føler jeg at nogen interesserer sig for mig ikke elsker ikke holder af men helt almindelig interesse helt uden at presse helt uden at messe livet kan ændres men det …
Døren
Døren Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Når jeg ser tilbage på de ting som er sket er det hele gået i kage og jeg har ledt men aldirg rigtig fundet vejen der fører hen til Lykken’s dør og hvis no’en …
A 199
A 199 Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Jeg kan skrive – men ikke leve Spille klaver, være morsom, charmerende og sød og en dag så er jeg også død
A 198
A 198 Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Jeg tror jeg skifter navn til George bare for en aften og vel Det går jo nok med det ‘nye’ look og hvis Helle så det, så ville hun sige “Knud, det dér …
A 197
A 197 Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Livet er hårdt, surt og skidt … og mon ikke jeg har lidt mangel på mod og for megen druk nu kan jeg kun kun give et håbløst suk Jeg prøved’ at turde …
A 196
A 196 Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Knus og kram og berøring fra kvinder er godt bli’r det givet i det store eller i det små er ligemeget thi alt er godt Og trods det’ sjældent så holdt hun om …