Rigdom
Tirsdag 14. maj 1996, Lyngby
jeg havde engang en plan
om at blive lykkelig en dag
at sidde på min altan ved Skagen
og sove med et silkelagen
men silke guld og diamanter
er intet i mod din kærlighed
der lyser som Skagens sol
og strømmer varigt ned
åh rigdom er når sjælen flyver
når ord de ikke dækker
når glædestårer flyder, rækker
din rigdoms kærlighed
A 340
Tirsdag 25. august 1996, Lyngby.
“Face it” sagde jeg til mig selv
jeg skal Fandeme giftes alligevel
Jeg er holdt op med at drikke
og har fortalt hvor selv jeg var
jeg er et elsket menneske, ikke en nar
31. maj 1996
Fredag 31. maj 1996, Lyngby.
lever
lykkelig levende
lever livet
levende blegende
egnende tegnende
mørknende liv
lever i tankeflodens strømme
svømmer i dagligdagens drømme
tænker
lykkelige tanker
og ankrer –
i sortmuldens mørke
i tavshedens ørken
i den kvælende tørke
Bare kærlighed
Onsdag 29. maj 1996, Lyngby.
vrisser
og viser bisser
jeg er ved at blive skør
jeg ville bare have kærlighed
til jeg dør
hvorfor skulle det netop gå
sådan som jeg ikke ønskede
det skulle gå
vi snakker om det
og prøver på det
men intet lykkes rigtigt
intet holder rigtigt
og du ligger på sengen og tænker
er der noget galt?
har jeg gjort dig noget skidt igen
,og stiller spørgsmål om du nu er god nok
alt hvad jeg ønskede er bare kærlighed
og jeg håber at den altid vil leve ved
Morgengrøde over stille vande
himmelvælvet rummer stormen rettet mod solens lys på jord
stille vendende sig mod lyset, ønskende det var fra solen
ventende chokerende levende stående kvalmende, dér på molen
Se, nu oppefra en engel lys og bleg, hun smiler kun til dig,
se hun komme med frelsene budskab med befrielsens elendighed
Stønnende støvpartikler ud i luften ren og allehånde
smertesorg og angst og venten forgår som ånde
Og se nu lyset fra solen den stråle, og stikker mig i huden som nåle mit slørede syn er på vej op fra kælderens dis i alle mands tårnhøje Hvor markerne dufter forårs grønt og klokkerne ringer i klang
O’ Herre vis vej, vis lys og hvide rosers evige gang for mig
Og lyset er omkring os i en lysende ring, i et lysende liv
jeg står på Livstrapezen og venter på at tage det store spring
i ektatiske rammer, i himmelen, hjemme hos dig Herre
A 339
Onsdag 20. marts 1996, Lyngby.
Fremmedgjort af en indre verden
lyset blænder og mørket som
fremmedgør i hænder, størknet
i den ydre verden laves alting om
Aldrig brande broer
Tirsdag 12. marts 1996, Lyngby.
Jeg tænker og bygger broer af de materialer jeg samler
mens solen står op over byen når solen går ned i øst
og broen skal udsmykkes mønsret og bygges kun i lyst
jeg installerer brandslukningsudstyr hvis det hele ramler
En bro over sundet så jorden den bli’r rundet
Naturen på siden gennem en bro kun af viden
Aldrig brænde broer så naturen tilintetgøres
Aldrig brande broer. Broen må kun berøres.
Alle dem jeg har konstrueret, et fåtal smuldrede bort
og dem jeg planlagde at bygge fik en tanke ak så kort
Broer har holdt og knust itu, er bygget påny med omhu
Aldrig brande broer man kan betræde. Aldrig brande broer. Aldrig græde.
Kærligheden vandt
Tirsdag 5. marts 1996, Lyngby.
henrivende
jeg blomstrer som en rose i ørkenen fuld af jord
skutter mine blade for den brændene kærkommende sol
lader regnen falde og afkøle min stængel
lader mig bestøve af en bi og en engel
hengivende
jeg leger som en hundehvalp på en græsplæne så elegant
jog bider lystent i alt og føler mig som en elefant
og ruller mig og leger vildt og synes livet ér mildt
hengivende henrivende
kærligheden vandt
Om “Det Gode Menneske”
Februar 1996, Lyngby
Det Gode Menneske er besat af tanken. Så
stævne skal der være midt på planken. Gå
mellem landene Det Gode og Kaos. Og
principielt tænkt som en fredsaftale
mellem de gode og de gale. Fredsaftale.
Sortstormen blæste og regnen skyllede
en vinterdag i februar for nylig
og man hørte den sande røst
fra land til by over hav til kyst
og ved golde steder blev så tyst
og råben blev til ægte lyst
og alverden følte sig sin trøst
Og midt på bnroen. Stormen fór
og alle sang en flok i kor
og langt under broen var sletten
og der så man pletten af skyggen
som gradvist forsvandt til nytte
for De Gode der vil beskytte
Det gode menneske har en stemme
som man sjældent kun vil glemme
så blød og sød som uld og mjöed
et ærbart kendskab til livet
Hos Det Gode menneske er valget give
Passiar
Tiirsdag 27. februar 1996, Lyngby.
“du gør mig ked af det” og “jeg får søvnløse nætter”
Gentagelser. “hvorfor gør du det?”
“sådan er jeg da aldrig …”
“du er streng og hård”
“det kan du ikke være bekendt”
og gråd i hendes stemme
Er jeg virkelig blandt de hårde og slenmme
hvorfor-sopørgsmål og klagene stemme …
Grådkvalt lød det som om – og jeg sagde hun godt kunne glemme
det vi diskuterede
Hvem der installerede
hvem der tilså og hjalp
og “hvad skal jeg så sige til Jens som har lovet…” og man
“kan ikke” annullere “en aftale …”
Arghhh …
Og noget med du skulle prøve at snakke med Janni, hun kan sikkert forstå det
noget med hun også var voksen
og hvorfor-spørgsmål, og jeg blev hårdere med samtalen
hold så op med den galen
forpulede liv
det gør ondt men jeg er lykkelig og har kærlighed i mit liv
så nu skulle jeg virkelig bruge den kniv, lykkeliv
hvis bare ikke det var fordi jeg ønskede mig en viv
og et dejligt liv
og ikke være et lig der er lykkelig
