Tag: 2001

Endnu et nederlag

Endnu et nederlag
Fredag 10. maj 2002, Hadsund.

jeg sidder og drikker kirsebærvin
jeg drikker som et svin og er til grin
og drømmer nu om at du
kunne være her lige nu
hvor jeg dog elsker dig
min hykleriske fejltagelse er
jeg drømmer om dig nat og dag
selvom jeg udemærket ved
at vi aldrig kan dele kærlgihed!
Det er det som jeg vil ha
fra dig nat og dag
det gør så ondt at se du er sammen med en anden
det gør så ondt at jeg ku’ bede til selveste Fanden
råbe og skrige helt uden lige og slå mig halvt ihjel
når du ikke vil ha’ mig så gør det ingen forskel
men istedet vælger jeg trodse og elske dig alligevel
selvom jeg udemærket ved det der med kærlighed
min hjerte banker og tanker om dig danser med
Jeg vil altid begære, jeg vil altid lære dig at kende
et farvel og et nej fra dig er det værste som ku’ hænde
Jeg erkender uberettiget mit nederlag idag.

Gentagelse

Gentagelse
Torsdag 20. december 2001, Hadsund.

Deres ord og handlinger
betyder slet ikke spor
når de sætter sig afsides

– ved enden af dit bord
når de ler bekosteligt,
da får de møj’ indsigt,
at de griner, ad dig
– åh, se de morer sig
Tvetydige handlinger og ord
kun Gud ved hvor hjertet bor
Det ender vel den dag jeg tror
den dag når han iblandt os bor
Og hvis de si’r jeg misforstod
jah, så dunker jeg mit hoved’ imod
murens sten til jeg ser blod
for jeg ved s’guda udemærket …
at deres handlinger og ord
betyder mere end jeg tror

Alt vender tilbage

Alt vender tilbage
Fredag 23. november 2001, Hadsund

Cirkulær rundsav plus kilogram af dynmit
Intet ændres af alt og jeg har det lige vidt!

– Jeg tjener godt nok penge, men det har ikke varet længe
– Mit liv er det samme som før
– Jeg drikker alt fra øl til kirsebærvin
– Men jeg lever ikke kønsligt som et svin
– Jeg frygter den dag jeg dør
Åh Gud hvornår holder det op? Og er jeg på’ randen af livet?
Intet ændres af alt jeg har, har forsøgt på at gøre og er givet?

Kent Nielsen

Kent Nielsen
Fredag 27. april 2001, Hadsund.

Een af dem der hjalp os med at flytte fra
industrien ned til byen var
Kent, er netop død i dag

Død i dag
jeg sad et øjeblik og drak kirsebærvin
filosoferede før jeg mistede mit velbehag
En opringning
en opringning
og en del tanker var hvad der skulle til i ho’edt

jeg fik hørt lidt højt Queen melankoli og græd en del, inden jeg fik styr på rod’et
En gut jeg kendte så godt og hans flinke kone var som den ideelle mor og far forstående, flinke, rare, menneskelige, Gudsfrygtende; Dem holdt jeg af
Kent Nielsen et et menneske jeg da aldrig glemme den dag i dag

Ærligt talt

Ærligt talt
Lørdag 21. april 2001, Hadsund.

Ærligt talt så bryder jeg mig ikke om det
at du spør’ mig hvon’ det går’
for ærligt talt da nyder jeg at slikke mine sår
Men set i perspektivet af din næstekærlighed
så lader jeg dig spørge og selvom det bli’r ved
og på sin vis er fantastisk at se solen gennem ruden
men ærligt talt så havde jeg hellere været det for uden
For al den spørgen er tomme ord og blå luftkasteller
og ikke et valg mellem enten eller!

Venter

Venter
Tirsdag 20.. Marts 2001, Hadsund.

Venter på en tid som jeg ikke kender
hvor jeg skal over til Sjælland og besøge mine venner
Morten Anne-Grethe Iben og Nikolaj
deres børn og deres hjem og deres sind og der hvor jeg, jeg faktisk glæder mig
men sommetider tænker jeg

(brainstorming) utroligt de vil møde mig
Mit liv med pessimisme?
En grænse af totur som ikke rigtigt dur!
En dag vil jeg skrive mit livs digt,
om smerten jeg har
om livet og fra min mor og far
jeg burde have vendt mig til Gud for længst!
blevet forfulgt og trængt
men jeg lever bare videre

og drikker kirsebærvinen som er kimen
til det alt det onde jeg gennemlever
men jeg glæder mig til den dag i Juni hvor sjælland venter
og mine venner garanteret gi’r tilbage med renter

Noget om en ven

Noget om en ven
Onsdag 7. februar 2001, Hadsund

Der er en tid til at le og en tid til at grine
og en tid til at se og en tid til at hvine
og jeg hvinede og lo i høje decibel
efter at ha snakket med min allerbedste ven
etfer at have sagt hej hej – altså farvel
En ven for livet som jeg husker
som altid i mit hjerte rusker
tanker og følelser frem fra dybets blå
der skær så hårdt thi de er lette at forstå
i en tid hvor de at le og se og hvine og grine
kun tilfalde få enkelte og få

Promises

Promises
Søndag 4. Februar 2001, Hadsund.

They promised us peace
but they gave us war
they said they loved us
but they love us no more
they told us sweet little leis
but named them as dreams
they saved us from pain

But never heard us scream
When we grew up the future came by
Now we’re the grownup
and we live on a lie
telling the kids ‘bout peace and love
and the one and only God above
But as we learned in our childhoold
which we never see no more
they promised us peace but gave us war

Gælden er betalt

Gælden er betalt
Lørdag 20. januar, 2001, Hadsund.

Set i lyset af
min økonomi i dag
Så skylder jeg mange penge væk
ja tak skal du ha’

Gælden den er stor
sig det ikke til mor
den er meget meget større
end min bankrådgiver tror
og den kom som et pift lige inden vi blev gift
og vokser ret gelente
med op til 2% i rente
så nu tænker jeg
ak nu dumme mig
jeg sku’ ha’ tænkt mig mere om
før at jeg blev gom

For hun løb sin vej
så her sidder jeg
tyller kirs’bærvin i kraniet

Åh jeg tænker kun på dig!
lader hånt om alt og alle
spiller sej og hårdkogt nød
jeg er eksperten i at falde
falder om er er snart død

Min gæld til dem jeg skylder
bli’r betalt ned kød og blod
men det er ikke mig de hylder
det’ de penge de fik ind i bode’t
Så nu si’r jeg tak for livet –
nu hvor gælden er betalt
og alt er givet