Min nye æra – 1
Lørdag 14 december 2002, Hadsund.
Jeg jubler og er glad
og hører melakolsk rockmusik
mens jeg venter som en lille dreng
Gid det snart blev jul igen
Jeg har ikke lyst
til at drikke i dag
Jeg har lyst til
et andet velbehag
Jeg vil leve
som andre gør
som jeg blev født
uskyldig og ren
klar til et liv
nu jeg kan mærke mig selv
og det er ikke rart
ændringerne sker med så’n mærklig fart
11. December 2002
Onsdag 11 december 2002, Hadsund.
Ingen kirs’bærvin idag
druetørlagt med behag
i sidste og i denne uge
er ej købt den søde drue
prøver dette een gang til
ønsker og hvis heldet vil
la’r jeg flasken stå bag desken
og nøjes med at se på svesken
Fatter livet på en helt ny facon
ingen kirs’bærvin er fjong!
I dén forfrosne nat
Tirsdag 3. december 2002, Hadsund.
Mens jeg ser skygger danse mine blitzsekunder
stereotyperne råber mod de blå grå kolde skyer
vil jeg sidde på en trappesten i dén forfrosne nat
tavs tidstypisk triviel traumatisk helt alene selv
netop i dét mørke borte langt fra lygtepælens skær
Jeg ser verden i et flammende sihloet-utopisk lys
hører livsdød ekkoet i barnets maniske skrig
Skarpsindig dog skeptisk lukker mit øje sig i
En af os
Mandag 25. november 2002, Hadsund.
Stramfjæset maske som læderet på din taske
ser hans ansigt ud når du driller ham Knud
Jeg ser han synes det er alt fra sjpvt til flovt
og smerteligt for ham selv men du fortsætter aligevel
Med din galgenhumor, med din egen ironi
sørger du for, du er een han ik’ kan li’
og jeg ser han hader dig men tilgiver dig til trods
for at han udmækrket ved han ikke er en af os´
Geniets univers (rap)
Fredag 22. november 2002, Hadsund.
/ Surfer gennem dine meningers volapyklabyrinter
springer hovedkulds igennem livet som en panter
Jeg siger fuck det dér og skide være mig dig
Fuck hele verden den kan fucking rende mig
Jeg er for stor, er for smart til dit ordkløveri
jeg er færdig med at tænke før din tanke er i hi
Spekuleren, ordspadseren er min største pli
i geniets univers, der er det sted jeg vil bli’ /
Tonser, gennem livet med en fart på promiller
jeg ryster din verden, knuser håbet så du triller
ned ad bakken knækker nakken ryger i arkivet
jeg vil være på din ene side resten af livet
ser mig ikke mere tilbage, kører bare der ud ad
styrer showet for vildt styrer vildt på en god dag
mine ord er min kværn den er toptunet tjekket
jeg sér det ikke passer dig, er din sfære så knækket?
For … De trivielle tunge tanker du tænker når du bænker den
dog så tænker jeg dem osse men også når jeg går såmænd
og vi ser posemanden sove, ser flaskefolket drikke
den regnvåde neongade og dens sære skikke
Jeg klynger svinet op ad muren råber i en fantasi
vi er alle ofrer for uvilkårlig statsonani
Ikke sidd’ og stene, vi skal ud og mene
men jeg mener hvad jeg mener og jeg er ike alene
Dengang gang jeg var lille og verden den så ud
som et sted at være, var det ikke let at være Knud
Fodboldkamp i skolen, kamp på molen, jeg blev aldrig valgt
tænkte livet igennem og nu spiser jeg æggemad med salt
Jeg er li’som dig, men du ka’ fuckin’ rende mig
for jeg var som et knust spejl i dine tanker, et luftkastel
du valgte det du så, jeg var der ikke, så du satsed’ på dig selv
Hvergang jeg skul’ vælge måtte det gøres som livet gjaldt
Bladene på træerne blev brune og Lyngby voksed’ med årene
Så nu står jeg her i livet og er nået et stykke derudi
længere end læren på skolen truede med og ku’ si’e
Og som min gamle dansklærer sa’e en dag’ til mig
mens flere hørte på “Knud du er god til at formulerer dig”
Jeg vidste da at ordekvillibrisme og syntaxer var en leg
og kan du ikke accepetere geniets filosofi så fuck dig
Digt i tredie person
Mandag 18. november 2002, Hadsund.
Jeg ser han går efter den bedste tår
drikker væsken vildt og meningsløst!
jeg ser ham dér, fatter han tænker (
livet er ikke en trøst men lænker )
“Hvornår vil menneskeheden være fri?”
fanget af selvtilfredsstillelsens klo?
Jeg så ham, fornuftigt, siddende mens han lo
Drukkens viadugt
Lørdag 9. novémber 2002, Hadsund.
River hudkluden
er nøgen tilbage
og tænker tavst,
ender de dage?
Kán ikke mere.
Virkelighedsflugt?
Gemmer sig tavst
i drukkens viadugt
Bitter
Tirsdag 5. november 2002, Hadsund.
først blev mit liv
bestemt!
først var det nemt
siden ej særligt bekvemt
drak min ungdom væk
grænseekvilibrisme i mere end en forstand
hurtigt forvandlet fra dreng til mand
Forelsket, forvirret, forpulet og i trance
om fremtidigt liv der skiftede fra sort til orange
Drømmesyn og billeder der knustes hver især
sov i halvdelen af lyset …
sagde ikke et kvæk
stod til og så på
fri til livet og fri til at gå
når jeg lukkede øjnene
strålede drømmenes lys
når jeg åbnede dem igen
blev alting hammersort
Kun væk i et tidsløst blitzsekund
dvælende i lykken, livet er et fund
men bitter blev jeg pludslig
Nu er mit liv
bestemt!
stadigt og ikke nemt
vandrer alene, rygsækken er stoppet,
lynlåsen sprænges; Se, den er proppet
men når jeg lukker øjnene stråler dét lys
og når jeg får dit kram så føler jeg varme
Så lever jeg i et tidsløst blitzsekundt
og dvæler i trance og glemmer al ondt
dog åbnes de igen så men og bestemt
Sekundtvis, tik tik
Onsdag 23. oktober 2002, Hadsund
Tusinde øjeblikkes lykke
vendes sekundtvis, tik tik
fra lys til mørke i et enkelt blik
Tak, tilgiv tak
Mandag 14. oktober 2002, Hadsund.
// Tak for lyset du sendte
som en brændende fakkel i kulden
det der holder os i live i dag
er den kærlighed som kun du gav
Tak for havet og for himlen
og alt der spirer liv i mulden
for livet du bød os at byde
velkommen til skal budskabet lyde //
Himmelse fader tilgiv min synd
jeg er sunket forrædderisk dybt
bort og væk i den dybeste dynd
undskyldene og besværet af liv
er det eneste jeg beder dig om
Tilgiv!
