Skrevet Søndag 15. november 1992, Lyngby Hele ugen har mit hjerte banket jeg har følt mig nervøs og sløj en uren rytme der gjorde mig ræd i nattens mørke flygtede jeg i dagenes skygger jeg græd Jeg har tænkt på mit liv hvergang jeg åndede ind ad luften den fyldte ikke mine lunger ud jeg […]
Jeg turde ikke sådan rigtig Sige det til hende Jeg ville blive sparket væk Famle rundt i blinde Uden at ku’ konstatere De blide vinde Mon hun turde a høre på hvad jeg ville sige til hende Ville hun også vilde rundt i vinde Det tør jeg ikke tænke på Som du nok kan forstå […]
Ærligt talt Mandag 18. oktober 1993, Lyngby. Ærligt talt så hader jeg jer I som ikke gav det jeg længselsfuldt søgte og havde brug for og som jeg aldrig har fundet og aldrig kan finde Ærligt talt Så har i ødelagt et liv med jeres forestillinger om et godt liv Ærligt talt er det ikke […]
Næste gang Lørdag 26. december 1992, Lyngby. Det gør så ondt i mig, det har det gjort i mange år. Jeg kan ikke mere skrive digte, der belyser mine sår. Der er ikke flere ord at bruge, og de som er ér alt for få. Og det gør så ondt at jeg græder, at det […]
Faste rammer Lørdag 13. juni 1992, Lyngby. Jeg lever nu med kendskab til livet og hvad det er jeg vil Mine drømme de går i retning af at jeg bli’r lykkelig en dag Hvor jeg finder en kvinde som jeg kan elske som kan elske mig uden at vi skal famle i blinde 21 år, […]
Endt epoke Søndag 12. april 1992, Lyngby. “Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sagt Jeg er skide bange Bange for foragt” Sådan tænker jeg endnu første gang – det var ikke sjovt Og får jeg atter chancen så bliver det kun flovt Jeg tør ej mere at håbe Håbets epoke er svundet og […]
Frygtelige konsekvenser Mandag 9. marts 1992, Lyngby Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod […]
Tilbagefald Mandag 24. februar 1992, Lyngby. Midt i en ny ære bevæger jeg mig rundt Dybt inde midt i æren, der er et sted så dunt Derfra; Jeg holder mig væk, trods talrige lokkende klagende kald Jeg er bange for at vende tilbage, til det sted de kalder Tilbagefald
Egentligt Tirsdag 8. oktober 1991, Lyngby. Jeg kan godt leve, og egentligt? Har jeg mon noget at leve for? Har jeg mon nogen at leve for? Jeg kan godt leve, og egentligt? Har jeg det meget fint, med at leve og at lyve Forandret for altid, forandret for evigt Jeg kan godt leve og egentligt […]
