UseChat

Tag: Langkilde

A 328

A 328
Tirsdag 31. oktober 1995, Lyngby.

Jeg holder af dig
tilbeder dig hystertisk
prøver at græde
overbeviser mig selv
at det éer dig jeg vil
alligevel
men dine ord er så professionelle
at alt glemmes om det sensuelle

A 315

A 315
Fredag 25. august 1995, Lyngby

Først er man sindsyg så er man normal
Så bliver man glad og så bliver man gal
Der er mange sjove stadier at befinde sig i
Her vil jeg fortælle om den jeg bedst kan li’
Jeg svinger rytmisk fra glad til gal
hurtigt som en haj og langsomt som en hval
bliver rasende venlig over min psykholog
der først mener jeg ér og så er normal!
Det er ikke til at være
blandt de normale eller sære –
man skulle have været ansat hos selveste Gud
men istedet må jeg gå rundt og bare være Knud

I aften

I aften
Lørdag 1. juli 1995, Lyngby.

I aften vil jeg sætte mig på en bænk
på parkkirkegårdens glatpolerede skænk
– hvor er det dog eksistentielt
med en flaske kirsebærvin og aftengrøden skinnene
med fuglefløjt og fuldegrin og fuglefløjt i vindene
bare for at ænse hvo om noget menneske gik forbi – og så’n
har det mon tid til at kigge herned eller bli’

jeg fandt ej en en bænk men et træ hvor jeg hvile
jeg så ikke mennesker kun mig selv sidde og smile
jeg nød at sidde under det træ og tro og håbe
jeg følte mig indirekte instinktivt som en tåbe
Fuglene sang, insekterne fløj, aftengrøden var så skinnene
at alle tankerne mine fløj med vindene
– tror jeg nok

Natten faldt på
Aften blev kold
Jeg slentrede hjem
og gjorde kun et holdt
så skrev jeg resten fra første vers
og troede alt var på tværs
skål jeg er fuld
Gid der var en varm dejlig sød lunefuld kone
en som hende der Lisbeth eller Lone

A 265

A 265
Lørdag 27. maj 1995, Lyngby.

min hjernevrider vred mig
elipseformet firkantet rund
filed’ skarpe kanter bløde
og befaled’ dem at være søde
et minut hun kom for sent
ak kanterne blev skarpe
jeg sagde noget jeg fortrød
så en engel i min himmel
sidde og spille harpe

A 260

A 260
Fredag 19. maj 1995, Lyngby.

Måske er der ikke så lang tid endnu
til de dør og jeg for en gangs skyld ku’
leve mit liv så jeg kan slippe af
med de traumatiske oplevelser jeg sa’e
og fortalte om til min psykolog
som vist synes jeg er meget go