Skrevet i 1989
Hvis du si’r farvel, så skynd dig
Hvis du si’r farvel så få det gjort,
hvis det absolut skal ske her og nu.
Jeg indrømmer jeg har været en lort
Hvis du så min hånd, vil du ta’ den?
og give mig endnu en chance?
lade os dræmme sammen lidt endnu
om livet og den voksne romance
Men du er så kold, og nu er jeg alene
Nullet må klare sig selv
pas på, du falder sgu i hullet
og så slår du dig sikkert ihjel
Torsdag den 26. juli 1990
Jeg har drømt om en pige med blottede bryster
de var så store, det var saftigt kød
Mit blodtryk det steg og min hjerne blev hed
jeg blev så vild, du du sikker ved
De var Dolly Parton-store
med to røde knobber
som i min sexappeals fantasi skubber
de var en meter rundt regnet
det var som jeg gik i gulvet,
jeg følte det som jeg havde taget plulveret
Jeg drømte en drøm om en pige
som lige – havde så store bryster at
det kun var at tage fat
Jeg drømte en nat en brunstig drøm
hvor alle ville have et titommers søm
Hvis jeg måtte
ja, så ville jeg
blive vildt
forelsket i dig
Men jeg er ikke
sikker på jeg må
og det kan jeg altså
ikke helt forstå
Du er jo bare
her og der
Du er den eneste
som jeg ser
men du har jo osse
en anden
kan du ikke forstå
du er den eneste
forfanden!
Hav ikke alt for
meget medlidenhed
med mig
Der er jo sikker
flere skønne piger
end dig
Men problemet er ikke
hvem jeg skal ta’,
det er og de mig nu holder af
Skrevet Tirsdag 16. juni 1992, Lyngby
Jeg drak mig fuld i dansk kirsbærvin
og jeg blev sgu så skidt til pas
Jeg drak en flaske og jeg drak to
jeg lallede rundt som en fordrukken so
Men jeg havde det sgu fedt og fandeme om jeg var glad
Og jeg blev sgu så sulten, så hjemme åd jeg noget mad
Og jeg drak; Ja jeg drak og blev fuld; Fulde svin
Jeg drak mig sgu fuld i dansk kirsebærvin
Jeg kunne aldeles ikke forstå
hvorfor mit liv så svært skulle gå
Hvad havde jeg dog gjort, jeg græder tåre og snot
Så hvis jeg gjorde noget var det ikke godt
Skrevet Søndag 15. november 1992, Lyngby
Hele ugen har mit hjerte banket
jeg har følt mig nervøs og sløj
en uren rytme der gjorde mig ræd
i nattens mørke flygtede jeg
i dagenes skygger jeg græd
Jeg har tænkt på mit liv
hvergang jeg åndede ind ad luften
den fyldte ikke mine lunger ud
jeg hedder Knud
og hvergang jeg tog en tår, gik der år
for jeg opdagede og klagede
Mit hjerte har banket hele ugen
men jeg er ikke tryg
og hvis jeg nu får ondt i min ryg
– så er du sød –
og jeg er død
Hvis jeg nu bare kunne se
så havde jeg dog sagt farvel for længe siden
Jeg havde aldrig behøvet at føle mig lav
men leve, leve på at være høj uden nervøs hjertebanken
ej hellere at være sløj
Hvis nu bare jeg kunne se, så havde jeg dog sagt farvel for længe siden
Skrevet: Fredag 18. december 1992, Lyngby
Drømme eksisterer
stadigvik men
alle håb er svundene
uh uh jeg er er så tris åh
for jeg ville gerne
håbe åh
Drømme eksisterer
stadigvik men
alle håb er svundene
uh uh jeg er er så tris åh
for jeg ville gerne
håbe åh
åh åh, jeg behøver
en, en, en!
åh, åh åh!
Mandag. 16. november 1992, Lyngby.
Jeg skal uddanne mig i noget for at kunne uddanne mig i noget
andet er at selvom der ingen grund er skal jeg blive ved
Og når jeg endelig har uddannet mig til det jeg ikke skal være
så kan det være at jeg får lov til at uddanne mig til det
jeg gerne vil være
men er der så brug for det
er der så brug for mig
er jeg så ikke blevet for gammel
til at fortsætten denne leg
er jeg så ikke så svag
som jeg var den dag
hvor jeg var svag
jeg er ved at gi og sige tak fordi jeg ikke kan li
det jeg går rundt og uddanner mig i som jeg ikke kan li
ak ja, længe leve mig og dig som ikke gir op men gør det alligevel
overfor det store, de store som slår os ihjel
jeg vil ikke længere bar se på at jeg ser på mens alt går i stå
For gav du mig chancen du store der så kunne gøre som andre gjorde
uddanne mig til jeg gerne ville være
noget med edb, eller e d b lærer
men chancen tilfalder for det første kun dem der uddanner sig til
det de ikke skal være og stadig har lyst og evne til blot at kunne lære
mere og mere og mere jeg kan og vil snart ikke mere eksistere
så forstå mig dog forpulede forstokkede grødhoved
Jeg bor i en by der er lidt for sig selv
Dens undergrund er det det rene hash, det slåmig halvt ihjæl
Der løber puschere rundt nede på stationen
Drikker et par øl, for at rede fustrationen
Så er der os andre pæne menneske-dyr
Vi sidder sgu bare her og syr og syr
vi kommer ingen vegne Men gør det alligevel
Jeg bor i Kgs. Lyngby og det er et held
Mandag 30. oktober 1989
Jeg tog op på kommunen til frk. Hønnebro
hun gav ikke kaffe, men er søde ka’ du tro
Fik os en sluder om min aktuelle sag
og da jeg derfra var Jeg 1 mine ben åh sa svage
Men oppe på Kommunen
der har de alt
der er alt godt og sikkert
guld og grønne skove
Ja oppe pa kommunen
sidder frk. Rønr1ebro
hun er rigtig sød
det kan du tro
Bymosaikker
Februar-Tirsdag 2. april 1996, Lyngby.
Jeg vandrer på gaden. Mennesker i flæng færdes i klynger.
Den gamle og damen med den slidte hat. Musikanten der spiller. Synger?
Manden med molesteret mund i sit slidte 20’er jakkesæt. Med plet.
Én med kasketten vendt forkert. På hoevdet. Joggingtøj. Tyggegummi. Autonom? Hiphopper?
Vinterkulde. Tavshed. Larm fra bilerne. Hvor ér lyden blevet af. Fugle?
De fede duer der kagler.
Bilerne der oser. Os? Ud i luften. Kapitalismen renser samfundet for utøj. Komøg.
Bilrudernes glans. Sikke en dans. Kampviljen flenser. Livet er rundet. Føj.
Og en kalket hvid stribe er tilbage. Regelmæssig rolig og støt.
Den unge kvinde der går. Forbi. Caféen der dufter og jeg nyder duften.
StorCenteret der lukker og drømmen røg i grøften. Vejen gennem byen. Snøften?
Nyder glatheden barskt.
Attachemappen lyser op. Slipset hænger vinkelret. Ølmave? Nej? Strømlinet? Ja.
Og lige fliser afmålt som firkantede øjne der stirre på een. Bare sten. Men de stirre på een.
Forbi Fredgaard. I fjernsynsreklamer. Bag caféens ruder.
Jeg går. Ned af gaden. Skyerne hænger. Prisen ér 8,95 på surbrøddet hos bageren. Køber det.
Nødtørftent.
Ved Café Fodkold og på gaden ses folk der spiser.
Murene er trætte. De gamle sten er i forfald. Træernes blade blafre bevidstløse i vinden
Solen skinner pr. behov.
Mosaikker af mennesker. Mosaikker af sten. Bymosaikker. Og folk der kigger.
