A 274
Onsdag 14. juni 1995, Virum.
Musikken spillede
en glad melodi
rytmen til livet
vi alle kunne li’
loppemarked og sommerfest
jeg drak et par øl
men musikken var bedst
og det er noget der slår
så jeg glæder mig til næste år
hvor jeg vil spørge det skår
hvad der skal til
Lørdag 26. november 1994
Mandag 28. november 1994, Lyngby.
jeg stod mellem varme arme
der holdt om mig
jeg kyssede læber
og blev kysset i samme streg
jeg sansede ingen ting
min forstand var på stand-by
men hold da kæft hvor var det fedt
og stå og kysselege
så hvis kærligheden er et sted
så tror jeg der er en vej
Alt i system
Søndag 6. november 1994, Lyngby.
vi bli’r vækket klokken syv
og klokken otte får vi mad
vi skider klokken ni
og så kommer vi i bad
vi er parate til en ny dag
præcis på slaget ti
hvor de hjælpende hænder
parkerer os i en terapi
vi er hjælpeløse men fuld af energi
der forhindrer vor trang til at samtykke eller at sige’
nej til de tilbud vi ikke kan afslå eller li’
så sidder vi på række og drømmer om hvor galt det egentligt kan bli’
klokken elleve er der frugt
Hov’ hvad er der ved at ske?
det var såmænd bare éen der ville på wc
men da de ikke havde tid så tav hun blot
sad stille og så meget anklagende på
en ryg der vendtes bort
og så lagde hun en lort
og når klokken er tolv
skal vi ha’ foder igen
udkogte grøntsager og vandedde kartofler
isolationsmad der slet ikke smager
og herren ved det andet bord
får det proppet med en ske
han er ved at brække sig
men det vel det dér kan ske
og så kommer de hjælpende hænder
nu vil de lægge os ind i seng
kan vi sove på kommando
kan vi hvile os igen
så har de kaffepause
lidt tid til en smøg eller to
mens verdenssituationen diskuteres
i fred og ro
og sent på eftermiddagen er det vores tur til kaffe
og så’ de hjælpende hænder snart parate til at daffe
og nye kommer hid og snart er solen rød
klokken den er sytten og så’ der smørrebrød
og hvis man da er heldig får man lov at spise selv
helt uden indblanding fra én der bare vil gi’ lidt hjælp
tidligt folk bli’r trætte
og mange lagt i seng
andre vil se tv
eller hygge sig i flæng
hvis man altså for lov
for selv tid koster penge’
A 225
Fredag 14. oktober 1994, Lyngby.
Klokken kvart i seks fredag morgen
jeg havde ikke kræfter til at komme ud af sengen
lå først en tre kvarter for at beslutte mig
til nødvendighedens tidspunkt
men så undskyldte jeg min dårlige samvittighed med at jeg bare kunne ringe og melde mig syg
så gik der en time og to
og snart var klokken elleve
kvart over ringede telefonen igen
det var Bo
fra SOSU skolen
og så gik jeg ellers i bad
Tak for det hele
Onsdag 10. august 1994, Lyngby.
Mere end en blomst
glimrede du som et lys i mit liv
Som tusinde stjerner der sprængtes
i et kort sekund
som det brusende hav
som solens stråler der gør en glad
som en diamant, som en hemmelig skat for mig
Som en lovrende hund der kommer én i møde
Jeg glemmer dig aldrig
som den engel der gjorde sjælen fin og ren
tak for det hele Lone Wettergren
Til alle de Lone’r
Tirsdag 15. september 1994, Lyngby
du kunne være mit ét og alt
alt hvad livet gjaldt
alt det der behøves som jord under klov
du kunne være mit ét og alt pr. behov
jeg tror bare ikke
du passer til mig
alligevel tror jeg da
jeg elsker dig
så meget at du kunne bliv’ min kone
for jeg savner én at elske
en rigtig Lone
To minutter omtrent
Fredag 29. juli 1994, Virum.
Jeg ser mennesker hele dagen
de fleste i nød – et fåtal i fremstød
med livet malet i deres ansigter
og her sidder jeg med min walkman på
med det pulveriserende liv i baggrunden
og drikker Sort Guld af et velskabt glas
mens jeg tænker på en Lone som hvis hun var min kone
ville få mig til at nyde livet
A 219
Søndag 17. april 1994, Lyngby.
Jeg har lært at det ikke er så svært
at tørre røvhuller rene og rede hår
Jeg gør det næsten helt uden at græde
og hvis jeg gør så går jeg hjem og ta’r mig en tår
Jeg ligger halvdød foran mit tv
for jeg tog antabus så sent som igår
så jeg vil lære det hele uden at græde
for jeg vil være en af dem de kalder hård
Jeg er avanceret suveræn hjemmehjælper
med fire måneders ekstra praktik som jeg får
til at tørre røvhuller rene og rede
mit livs succes og alle de gamles hår
Til hvor stjernene sprænges
Søndag 27. februar 1994, Lyngby.
når jeg bli’r
gammel
så vil jeg dø
inden jeg kommer til at
stå i kø
ved kantinen og de unge pi’r
som bare ta’r mad og gør mig glad
og si’r
du er gammel
sæt dig nu ned og slap af
vi er jo her for at redde hele din dag
og så vil jeg sgu’ hellere stå af
mens jeg ka’!
Når jeg bli’r gammel så vil jeg dø
for jeg vil ikke stå i den samme kø
som jeg lærte alt om dengang jeg var ung
dengang min verden var tæt på tom
social og sund, jah
hele verden er rund
og jeg kan se langt der ud
hvor stjenen sprænges
til hvor stjernernes sprænges
og livet står for skud
åh livet er herligt
så længe det varer min ven
men jeg vil hellere dø
inden der ikke er for langt igen
uhh, jeg vil hellere dø
end at komme dér igen
Det’ svært
Tirsdag 8. februar 1994, Lyngby.
Det er svært at komme tæt på
jeg har svært ved blot at røre
Jeg har svært ved at vaske
og lige så svært ved at tørre
og at løfte her og der
lette lidt samt holde og snakke
og jeg sér tit og ofte
mig selv med bukket nakke
Det’ svært når kemien ikke passer
Det’ svært når deres følelser nasser
Men som professionel hjælper må det ikke være svær
t og en dag får jeg det sikkert også lært
