Tirsdag den 18. november 2019, Brøndby
Ene og alene,
med fred og ro vil jeg være –
det hænger mig langt ud ad halsen;
Selv at være med alle mine kære
Ene og alene,
dit selskab får mig i alarm –
friheden hæmmes midt i valsen;
At være med dig er som en brækket arm
Ene og alene,
lykken er så uendelig –
blændende utopisk barsk og rå;
Livet, et dystopisk fatamorgana
Nu går jeg i seng og tager mig en lur
mens jeg lidet tænker på den fucking natur
vandet fosser lystigt ud af hanen
projektørerne står tændt på fodboldbanen
mit tv står i flammer og brænder kilowatt af
pejsebåls-appen har kørt omtrent tyve timer i dag
der er lys i garagen, min benzinsluger drypper osse
jeg vil hellere sove trygt end at være klimatosse
for jeg har helt andre ting at spekulere over
min bankbog er i minus, mon den bli’r mindre af jeg sover?
Når jeg bli’r gammel
vil jeg sgu osse sidde på en bænk
i bymidten, dér i efterårssolen
mens jeg tar imod ligegyldigheden
og drikker kirs’bærvinens skænk
Når jeg bli’r gammel
og jeg indser at livet er på retræte
står minderne i kø for at komme frem
på efterårssolens store lærred
inden jeg for alvor glemmer dem
Når jeg bli’r gammel
sidder jeg nok dér på bænken
drømmende memoirer over skænken
med et fast greb i flasken og et sløvet jeg,
mens jeg vrøvler lavmælt ‘sætter du dig?’
Når jeg bli’r gammel
er det for længst slut med kærligheden
Kirs’bærvinen er afkølet, efterårssolen går ned
det sidste klare lys skinner og jeg følger med
og lader bænken forladt som en skammel
Tiden er som penduler
viljeslaver der bare går og går
men ingen steder kommer
Tiden sættes med visere
Tiden dræber tiden
Tiden er tiden
Tiden bør bruges i øst og i vest
når tiden bruges hurtigst er det bedst
Torsdag den 2. august 1990, Lyngby.
Jeg ville have det hele
jeg ville kun have, men ikke give
kun tage i mod og ikke dele
kun holde mig selv i live
Jeg tænkte kun på mig selv
levede højt på andres død
ville ikke slås i hjel
sådan tjente jeg mit brød
Jeg så kun mit eget
og forstod kun mig selv
kæmpede kun for min egen ret
men med ét, så stopped’ det brat
Kæmp ikke kun for dig selv
pkmp for alle, for hvem du har kær
forså, en dag får du hjælpen tilbage
og så ser du at din hjælp var det værd
Hvorfor skulle jeg være den ene
som hvis liv, det er en gene
Leve frit, ja leve uden dig
Livet det keder mig
De har snydt mig hver eneste gang
De har grint hver gang jeg skrev en sang
På mig har de trådt, de har spille sej’
Livet det keder mig
Hvis du også har fået en prop
ja, så skal du aldrig bare give op
Du skal tro på det jeg fortæller dig
for livet jo, det keder mig
Jeg har prøvet mobning, og alt det der
kærlighed og meget meget mer’
så nu er det ved at være slut for mig
for livet det keder mig
Skrevet mandag den 6. august 1990, Lyngby.
Højskolen vælges
11vslinien lægges
De bløde hærdes
cte hårde svækkes
Højskolen for livet
Højskolen for dig og mig
Højskolen for den bløde og den seje’
Sammenhold gør styrke
fællesskab gir håb
HøJskolen giver livet
livet’s nye dåb
Venner for livet og minder der gror
og hjælper dig mere end du tror
Sammenvær, fester, alt er givet
Lev for højskolen, højskolen for livet
Du vil aldrig fortryde
hvis du tænker en gang
og læser ordene i denne sang
Ungdomshøjskoler og folkehøjskole
kvindehøjskoier og familiehøjskoler
HøJskoler tor alle, for alt er givet
Vælg fremtiden, højskolen for livet
rløJskolen vælges
og livslin1en lægges
De bløde hærdes
og de hårde svækkes
Ta’ pa højskole
for det er så sundt
gør noget ud af livet
gør det rundt
Skrevet torsdag den 8. august 1990, Lyngby.
Det er svært at skrive om følelser
det fa’me ikke nemt
tor man bliver hurtigt grint ad
og så føler man sig klemt
Det ikke nemt hvis andre godt vil læse
det man så’n går rundt og skriver
Stik den for langt frem og den bli’r slået
og så er toget for alvor gået
Det sgu1 ikk så nemt
Det sgu’ ikke nemt
at holde fast i rammen
der er kun en udvej
at knibe røvballerne sammen
Skrevet torsdag den 16. august 1990, Lyngby.
De kan ødelægge fremtiden for dig
Kan trodse dit sind, og være fej’
De kan gøre sa meget ondt
De er grusomme slaver af Mørket
De kan ta’ liv og håb
men aldrig drømmen
Skrevet tirsdag den 21. august 1990, Lyngby.
Jeg gider ikke være ærlig mer’
for jeg ved sgu’ bare hvad der sker
Jeg bliver snydt og det er ikke så smart
så hel’re være fej og have det rart
Men fejhed duer ikke og så har jeg tabt
fede tider, sidste gang jeg har gabt
Ryster i krampe men er ikke nervøs
en, to, tre, fire så går det løs…
Jeg har sgu’ tit været ærlig over for dig
Fik han no ‘et igen? Nej — nej
Jeg skriver sange om hvordan det er
og så kan det da ikke blive vær’
Så længe det bare er den kolde stil
gå over for rødt og bli’ kørt ned af en bil
Hvad nytter det så at være ærlig i sin sag
når man bliver snydt dag efter dag
