UseChat
Spring til indhold

Vejrtrækning

    Vejrtrækning
    Søndag den 13. november 2016, Brøndby.

    Jeg trækker vejret fra snudespids og dybt ned i min vom
    om det er fordi der ikke er plads nok dér, det ved jeg ikke om
    men luft og ilt det stopper blot, jeg mærker kroppen spænde
    jeg prøver nu så en gang mere, og tvinger det til at hænde

    Jeg sidder i min siddestol og ligger på min seng
    og tvinger gode tanker frem, men tænker skidt i flæng
    jeg våger ved mine drømme så de bliver fulde af harmoni
    og det hænder da jeg drømmer lidt om noget jeg kan li’

    Nu pludselig er tiden dér hvor jeg atter må trække mit vejr
    fra snudespids og dybt ned i min vom
    om det er fordi der ikke er plads nok dér, det ved jeg stadig ikke om
    men heldigvis kan jeg ikke lade vær’

    Print Friendly, PDF & Email