Velkommen i den udsprungne grønne vår
Fredag 18. november 1994, Lyngby
verden ser unægtelig anderledes
set ud gennem et par brilleglas
verden forvrænges og forandrer sig
og bag de glas der gør det
her står jeg
jeg er bare fireogtyve år
antar ofte en person af at være født igår
og det hele kan give så dybe dybe sår
at den eneste sjælelige frelse
er den najdag hvor de grønne blade siger
velkommen i den udsprungne grønne vår
– for det er svært at ikke ku’ se det I andre sér
det’ svært at være med i det man syn’s der virkeligt skér
det’ svært at få det fulde syn på hverdagens lette liv og enkelthed
det’ svært at kæmpe vid’re fordi man synes man får for lidt opmærksomhed
det’ svært især at udnytte de chancer man får som andre fik og tog
det kan være svært at føle sige lige – næsten lige så go’
men der er da gode ting
ved ikke at kunne se
især når man er en mand
og går på en strand
en led hed sommerdag
hvis man har lyst til at spille lidt på sit handicap
hvis man ikke rigtig gider at gi’ det ønskede nap
men gennerelt tror jeg nok det at gå med briller
er lidt af et problem der driller
for de gnaver én i næsen hovedet hænger
og man støder ind i alt muligt så hjernen den får flænger
