Jeg sprang intuitivt på cyklen, i mit eget lokale ridt
med lommen var fuld af Dronningens klare mønt
Jeg var på vej til den nærmeste offentlige mønttelefon
Asende og masende, pustende og prustende
i al slags humør til en kammeratlig snak sådan to og to
stormfuld og regnvåd afløst af den svale aftenstund
Det tog sin tid, men hvor var det da fedt
Tyve til tredive kroner per glædesrus var bare skønt
og De sku’ da ha’ set mig stå dér, og snakke med nogen
Tiden var på stand by men kom da rigtignok susende
lige pludselig havde jeg min egen telefon, en fra B&O
så nu kan jeg rejse og ringe i et og samme sekund
Så tæt på og langt fra, i den evige søgen efter tale med nogen
var det eneste jeg hørte klartonen når jeg løftede telefonen
Jeg havde ellers øvet mig i tiltaleformerne De, Dem og Deres
nu drikker jeg kirsebærvin og skriver hånsord og smædevers
Jeg venter på nogen..
Tirsdag 9. maj 2017, Brøndby
