Fumler rundt med sin egen neurose
gemmer sit liv i en plasticpose
Forstår ej dette kan ske
Forstå ej at det bliver ved
Problemerne vælter ned over en
En hjerte er ved at blive til sten
Man bliver indelukket og associal
Man blir’ holdt uden for, blir kaldt bindegal
Folk de gemmer sig bag deres masker
Derfor deres liv sammen klasker
Man skal være sig selv, være helt normal
Ikke spille spil, spille bindegal
Det er derfor folk for mange neuroser
og putter ders liv i plasticposer
Man ved jo godt at det er ret banalt
Vi må hellere stoppe før end det går galt
Verdnen er som en kirkegård
Der langsomt rådner år for år
