Volvokøler
Mandag 12. juni 1995, Lyngby.
Jeg ryster min knyttede hånd som en cocio
brummer en brølen og føler det nok jo
nærmest som vrede og anger over livet
at jeg fáktisk er blevet ganske tilfreds med det som er givet
Jeg tænker nogle tanker der kredser om dig
du snakker og bliver ved fortæller så mig
de ting og de ord jeg blot allerede kender
hvis jeg kunne vælge var du alle mine venner
Jeg ved al ting godt men du flytter dem frem
og min mine bliver vel ih og åh så stram
Jeg ryster min hånd men tænker på at kramme
at lægge det forpulede billede i den ramme
du kom med du gav mig og gav mig en tusse
ku’ jeg se mig selv ville min kind nok blusse
Jeg er alvorlig bange for jeg nok holder af dig
selvom den linie i tider ophidser mig
jeg brøler og hader mig selv og ta’r en tår
af selvmordervinen der kun dulmer døde sår
Ak hvis jeg dog vidste
hvor jeg virkelig føler
ville al dette triste
være som en vovlvokøler
