Et lille brev, helt uopfordret næsten, sender jeg her. Tjae, hvad kan skal jeg dog ikke skrive om.
Efter væren på Stolpegaarden er der ting som er gået op for mig. Meget opnås igennem erfaring, og kan derfor ikke ‘bare’ opnås hér og nu, og dét at behandle et problem er måske godt nok, men at finde løsningen ud fra hvorfor problemet er kommet, er nok lige så godt, om end ikke bedere. Desværre har jeg dét og flere andre værktøjer ikke formået det endnu. Men det kommer vel. Midt i min mindre frustrede verden, fuld af kvinder og kvinder med rødt hår, går jeg rundt og er glad og rimelig tilfreds. Jeg finder langsomt ud af dét, men ved også – på baggrund af psykologi- studie og grp.terapi, samt enkeltterapi hos Helle (begge: Stolpegaarden) – at få af mine basale behov (fra Malow’s pyramide) ikke er opfyldt, hvilket forhindre mig i udvikling til et mere “voksent menneske”. Ak, man kan jo leve med så meget, ikke! Leve, hmm!
Tænk over ordet, og men husk på, at Jeres hjælp har ikke været nyttesløs, heller ikke med kirsebærvinen. Højst 2 fl. pr. uge. Udd. som SOSU går fint, endnu, her et par versefødder (del dem med folket)
Indtil måske
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig
væk fra dette støjende vanvid
fra dette rod
fra denne verden
min mave er ved at eksplodere
Jeg er fuldstændigt fyldt op med adrealin
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig bort
blot for et stykke tid
i ubemærket ubemærkethed
og så vende tilbage
vil man så sige “godt gå’et”
for at se om nogen skulle have opdaget noget
Hvor ville jeg dog genr kuynne gemme mig
væk for tid og stress og jag bæren nag
Til et sted hvor der var rart at være!
men “iikke en lyd til nogen” må du sige
for da er alting lige med ét lige fedt
Hvor ville jeg dog genre kunne gemme mig væk
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig bort
Langsomt fordampe i tåger som blæk
væk væk væk indtil jeg
indtil nogen havde brug for mig
Indtil måske …
Hvor ville jeg dog gerne
men alligevel
er der en stemme som si’r “bliv, trods den skeld”
Og jeg gør det næsten uden tøven og gøren
selvom det sker for blimde øjne som døve øren
Hvor ville jeg dog gerne
bare et øjeblik …
