Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
Skrevet: Søndag den 22. september 2019, Brøndby
Går du ind for selvtægts-volden
skal du have en kugle for panden
for på den vis hjælper vi hinanden
men hvem er så helt skudt i knolden?
Lad demokratiet blot sysle med retsindet
skabe fred og fordragelighedens vid
er tilværelsen nu ikke blot sort og hvid
og hvem mon så er helt forblindet?
Mandag den 16. september 2019, Brøndby
Moder Jord, dit ophav er noteret
det lærte vi i timen og i frikvarteret
her vi skal være, så længe vores liv
ta’r os med i døden og bliver din viv
I barnetroen vil alting vare ved
fra himlen og til jorden med
da vi så blev voksne og forstemte
blev barnetroen glemt og vi glemte
De høje stiletter og habitters spir
blomstrer højere mod lysets eliksir
Propaganderende legenden Moder Jord
Propaganderende legenden om et mord
Eksistentialismens korsriddere hyler
i et politiserende ridt i skyens blå albyler
fræsende kræsende krævende populisme
et selvcentreret manisk pornotrip af egoisme
Moder Jord er du kommet
og i støvet skal du atter reflektere
Fuck dig Moder Jord
når du ikke er her mere!
Tirsdag den 18. november 2019, Brøndby
Ene og alene,
med fred og ro vil jeg være –
det hænger mig langt ud ad halsen;
Selv at være med alle mine kære
Ene og alene,
dit selskab får mig i alarm –
friheden hæmmes midt i valsen;
At være med dig er som en brækket arm
Ene og alene,
lykken er så uendelig –
blændende utopisk barsk og rå;
Livet, et dystopisk fatamorgana
Det hele er så legende let –
livet virker ingenlunde slet;
Jeg sætter følelser på stand-by,
nu fluks går det hele som en leg.
På denne simple levemåde,
så behøver jeg ikke at gøre noget;
Livets trædemølle spinder guld –
friheden forløses når bægeret er fuldt.
Samtidig er det praktisk ikke at føle,
der er aldrig noget hastværk med at nøle,
Samvittigheden er lagt tilrette på hylden,
hvilket er praktisk for at snyde skylden.
I det store hele er livet legende let,
det hele virker ingenlunde særlig slet.
Jeg sætter fokus på det inde i mit hoved,
for det der med følelser er sgu noget rod.
Søndag 8. december 2019, Brøndby
Hverdagens ulidelige trummerum
er som hovedgaden der aldrig ender
som et par altid uvaskede hænder
den unikke følelse vi alle nok kender
Livets usammensatte tilfældigheder
springer buk i et krydsfelt af dimensioner
ingenlunde et håb for konklusioner
som trummerum implementeret i kloner
Hovedgadens spor fortsætter uendeligt
jeg ænser det dæmrende lys presse sig i hu
Natten falder på, end ikke søvnen forløser mig
drømmen er død og forladt her ligger jeg
Tirsdag den 17. december 2019, Brøndby
Her er du,
i dit livs fineste,
håret er sat, barberet, soigneret,
smilet er afdæmpet.
Lykken kan ikke længere briste
du har opnået freden
låget lukkes til din kiste
Mandag 13. april 2020, Brøndby
Jeg anerkender erkendelsen,
kølig fokuseret på hændelsen
benægtende, accepterende
humørfyldt og triumferende
gennemskuet kontrollerende
nærmest manisk manipulerende
fastholdende i destruerende
cirkulære mønstre er så enerverende
velafprøvede systematikker
der ødelægger og styrer og trigger
bygger op og bryder ned som en leg
sådan er det, og sådan er jeg
Trygheden vælder op i mig
en kropslig nydelse af apati
krybende sammen i fortids positur
Jeg elsker at tage sådan en lur
mørket presser sig på derude og vil ind
jeg lar den ikke spotte, og flå i mit sind
trygheden i apatien er så stærk og rar
at til tider ubevidst er det den der overtager
Torsdag 5. marts 2020, Brøndby
Hvor smukt og fredfyldt må det være –
ikke at være og være bort fra denne ære.
I stunder jeg blunder og fyldes af fred,
Se, drømmen der lyksomt varer ved.
Jeg vandrer forløst fra smertens ironi,
ér så jeg ér, borte fra dens kompromis –
forgået, benådet, kuldslået, omsider ad åre.
rinder den bort som den forræderiske tåre.
Tæt på desperationen
én fod i depressionen
ulmer konfrontationen
selve konklusionen
livet tsunami tumult
rædbrækket af mental sult
indelukket i livets kult
ekkoet der larmer hult
passivt passerende apatisk
opstemt på at være pragmatisk
frygt, vrede, hadet og lidelsen
munder tilblivelsen så udi tilgivelsen.
