Digte, hvortil det kræves at brugere er logget på, for at kunne læse.
Tirsdag 30. juni 2020, Brøndby
Rablende retoriske ordstrømme
klæder af til skindet for at dømme
“…du bliver ensom”, “du er led”
psykisk voldtaget – ganske ked
ondt i selvtilliden, værdigheden
scenarier der månedligt varer ved
Rablende retorisk, komisk og kronisk
pillet ned til det inderste er åbenbart
18262 og en halv dag er gået
siden Gud Den Almægtige som har spået
lod mig komme til verden, således formået
står jeg nu her og kigger tilbage dér
på timerne, minutterne og al tiden der er gået
og jeg takker inderligt Gud for alt jeg har fået
i Jesu Kristi navn takker jeg forslået dog amen
jeg tænker på, at jeg sgu nok burde tage mig sammen
jeg var fuld af energi fra det sjette år
ikke decideret ond men bestemmende altid når
vi børn legede på Refsnæsskolen arealer
jeg var social umoden, højtrystende og brød flere regler
stak pædagogen med en nål i hendes bag
og de skrev og dedikerede min barndom, sikke åger
ekstra beskyttende voksenkontakt hver dag
læser jeg nu af de vise ord der dukker frem af tåger
18262 og halv dag gik på held
Skumringen sætter sig og lyser op denne kveld
om marchen og kampen jeg tog alene selv hér
i livet for at blive det menneske jeg nu er
Papyrus fortids levn skal brænde ild og flamme
fortære minders spind og lade lykken komme ind
en æra vil komme; Timerne og minutterne er omme
min sidste tid skal bruges og lade livet komme
Mandag 15. juni 2020, Brøndby
I de mange skuffer –
ligger minder pænt sorteret
– udførligt låst med slå,
og endeligt legeret.
Der ligger de og gemmes –
på ræd og række, i lag på lag,
fra år til måned, uge til dag,
timer der aldrig glemmes.
Ak vil der komme flere hid,
af disse der gør manden slagen
skaffer jeg en skuffe mere,
og sorterer sidst på dagen.
Et skuffedarie af den slags
man kan bygge af sig selv
– prisen den er minus maks
et såkaldt virtuelt luftkastel.
Søndag 21. juni 2020, Brøndby
Fra dagen vi fødes underlægges år,
til livet rinder ud med disses vilkår.
Enhver hver især har deres klasse kær;
Forud klassificerede hyldepladser ser.
På den nederste hylde i det inderste lag
kæmpes kampen for livet hver eneste dag
Det elitæres virus inficerer og konkluderer,
lar frygt og hadet spirer til intet eksisterer
Stå op, stå fast, knyt næve – lad intet forslå!
Kæmp den evige kamp, stå sammen I små.
Det elitære magtapparats Klondike – de dødes rige
Menneskets frihedstrang fortsætter til vi alle er lige
Bag lukkede øjenlåg ser du
et væld af farver florere
lydløst stille i smuk formation
i vågen tilstand en konklusion
læn dig tilbage og lad suset dig tage
lad din krop, dit hylster være nu
i et væld af lyd vil du rotere
stille omkring din egen person
i denne tilstand – mental mutation
lad dig flyve bag lukkede øjenlåg
fredfyldt, roligt – tiden er inde, du
et væld af rare følelser vil du notere
langsomt mærkende dit raseri kupere
ved det tredje knips kommer du tættere på
lader dig flyve ud fra de lukkede øjenlåg
Tirsdag 6. oktober 2020, Brøndby
En tur ind i kroppen-oplevelse
isnende krystalklar virkelig
tilstanden uden følelser og pli
mentalt dømmende uden empati
ser jeg verden igennem den si
billedet ingenlunde jeg kan li’
Jeg tager afstand, kobler fra til ak og ve
Jeg lader hånt, og står til, og lader bare ske
Jeg er isnende kold og kynisk, kan du se
Jeg kan se, jeg ændrer mig, uanset om jeg vil
men tilbage ude af kroppen finder jeg mit sted
fra en kropumulig oplevelse, finder jeg min fred
Onsdag 27. august 2020, Brøndby
jeg befinder mig bedst i en status af quo,
jeg lukker ned for følelserne – begge to.
Der er ikke mere brug for had eller fred –
og slet ikke plads til selvmenneskelighed.
Status quo giver så fredfyldt en sitren i mig,
at det udover blodets brusende susende leg,
er det eneste jeg mærker der bevæger sig.
Lydene forsvinder til jeg befinder mig i limbo så jeg,
knap nok eksisterer og tvivler om jeg nu findes
Onsdag 30. september 2020, Brøndby
Jeg fyldes, som en kande på et bord,
til vandet nærmer sig kandens tud,
af dine smertens kollegiale ord.
Vælter kanden, og fosser vandet mon ud?
blot lader jeg det boble og koge ar
og indser hvordan du må stå for skud
Stilhedens pris er en dobbeltbladet dolk
smerten sammenlignelig som stukket af kniv
stilheden blandt folk så det påvirker vores liv
Sandhedens time sætter alt i spil og på spids
og lader gidslerne vælte ud ad skabet
kanden med vandet, koger det over, hvis?
Nu går jeg i seng og tager mig en lur
mens jeg lidet tænker på den fucking natur
vandet fosser lystigt ud af hanen
projektørerne står tændt på fodboldbanen
mit tv står i flammer og brænder kilowatt af
pejsebåls-appen har kørt omtrent tyve timer i dag
der er lys i garagen, min benzinsluger drypper osse
jeg vil hellere sove trygt end at være klimatosse
for jeg har helt andre ting at spekulere over
min bankbog er i minus, mon den bli’r mindre af jeg sover?
Når jeg bli’r gammel
vil jeg sgu osse sidde på en bænk
i bymidten, dér i efterårssolen
mens jeg tar imod ligegyldigheden
og drikker kirs’bærvinens skænk
Når jeg bli’r gammel
og jeg indser at livet er på retræte
står minderne i kø for at komme frem
på efterårssolens store lærred
inden jeg for alvor glemmer dem
Når jeg bli’r gammel
sidder jeg nok dér på bænken
drømmende memoirer over skænken
med et fast greb i flasken og et sløvet jeg,
mens jeg vrøvler lavmælt ‘sætter du dig?’
Når jeg bli’r gammel
er det for længst slut med kærligheden
Kirs’bærvinen er afkølet, efterårssolen går ned
det sidste klare lys skinner og jeg følger med
og lader bænken forladt som en skammel
