Digte
Skrevet mandag den 13. august 1990, Lyngby.
Jeg mødtes i dag med to skønheder i København
Pernille og Camilla var deres navn
Vi gik i biffen, på café
Det var fedt, og det var det
Jeg glemmer det ikke
Altid huske, aldrig glemme,
bruge hjernen ude og hjemme
Skrevet tirsdag den 14. august 1990, Lyngby.
Det fandeme for galt Jeg ingen bolig får
Jeg vil ikke bo på gaden eller i en gård
Jeg vil ha’ et ordentligt sted med Volvo og og penge
bare det sker for mig – snart, inden længe
Skrevet tirsdag den 14. august 1990, Lyngby.
tv.lit Racehad steg voldsomt 1dag
Jeg blev så fandes gal
Jeg var ved at takke af’
Jeg så et af svinene
stå provokerene, & grinene
Men han og hans klamme hvad ved jeg
råabte noget lort efter en som mig
Skrevet tirsdag den 14. august 1990, Lyngby.
Jeg ringede idag
hun tog røret af og Sagdet go’dag·
Det var fedt fordi
Jeg esse hende ka1 li’
altså bare som ven
– Så er vi der igen!
Skrevet torsdag den 16. august 1990, Lyngby.
De kan ødelægge fremtiden for dig
Kan trodse dit sind, og være fej’
De kan gøre sa meget ondt
De er grusomme slaver af Mørket
De kan ta’ liv og håb
men aldrig drømmen
Skrevet Søndag 19. august 1990, Lyngby.
Ville du kæmpe for kærlighed
nv1s au vidste du altid blev snydt
Ville au mon kæmpe for glæden
som au a1ar1g havde nydt?
Ville du elske den første der gjorde dig glad
Kunne du gi ‘ og gi’ og.modtage had
Hvis der ikke var noget andet valg end at gå
ville du så …. ville du forstå?
Der er så svært at elske når der er så meget at hade
og alt er fortablt og chancerne er spildt
Jeg blev kastet mod ensomhedens mur og blev skudt
Jeg elsker … det var vildt, men du, nu er det slut
Skrevet Lørdag den 18. august 1990, Lyngby.
Jeg sidder her alene og tænker kun på en
som r1gt1gnok forstod at gøre mit hjerte til en sten
Hun var en diamant der Kunne lave tryk med dig
Men du forstod intet, hvorfor hun ikke valgte mig
Du behandler hende godt, men det er 1 hendes magi
der får dig til at vælge og kunne li
Alt det Mørke som kun vil slå ihjel
Alt det Mørke der er i dig selv
Det er ikke ægte når hun siger hun elsker dig
Hun valgte en forkert, hun valgte ikke mig
Jeg tror ikke mere på løsning uden død
for at tænde diamantens blålige glød
Ah Gud giv mig tid til at forstå
at han en dag vil fra hende gå
An Gud g1v os tid
så hun vil til mig sætte lid
Skrevet tirsdag den 21. august 1990, Lyngby.
Jeg gider ikke være ærlig mer’
for jeg ved sgu’ bare hvad der sker
Jeg bliver snydt og det er ikke så smart
så hel’re være fej og have det rart
Men fejhed duer ikke og så har jeg tabt
fede tider, sidste gang jeg har gabt
Ryster i krampe men er ikke nervøs
en, to, tre, fire så går det løs…
Jeg har sgu’ tit været ærlig over for dig
Fik han no ‘et igen? Nej — nej
Jeg skriver sange om hvordan det er
og så kan det da ikke blive vær’
Så længe det bare er den kolde stil
gå over for rødt og bli’ kørt ned af en bil
Hvad nytter det så at være ærlig i sin sag
når man bliver snydt dag efter dag
Lyset vil altid sejre
Mørket går til grunde en dag
Lyset bør vi fejre
så mørket det forrår
Skrevet Tirsdag 20. august 1990, Lyngby.
Jeg blev freminedhader fordi jeg havde det skidt
Jeg skrev det necl – sort på hvidt
Jeg blev samfundsfjendtlig t.lig ville gå med Sydstaternes flag
håbede på de fremmede de snart ville kradse af
eg scorer ingen venner med mit nationale våben
det er så svært at ta.le ud, at være åben
JJ jeg ved godt at dette her er forkert af mig
Hen jeg har det altså hel.ler ikke så godt som dig
Så derfor gik min agression ud over nogle svage
Jeg ønskede kun deres død
De har jeg nu gjort i mange lange dage
den ene ‘s død –den andens brød
