Skrevet Juni, 1989. Somebody told me everybody would die Anyone ask me, ask me why They cry I said sorry, there’s nothing I can do for you
Genstart Onsdag den 22. november 2017, Brøndby. Jeg kickstarted’ min karriere som taber på en bænk, i storcenterets fulde ventesale. Det kunne umuligt blive værre men det blev det efter første skænk, og det var nemt at skaffe og betale. Kirsebærvins-saftevand – tak til alkoholikeren Thomas som var alt andet end mand, og fordi jeg […]
Tak for intet Tak for ydmygelsen i depressionen i bekæmpelsen af seksualitet og kærlighed. Tak for tabt humør gennem lange tider. Tak for fratagelsen af min energi. Tak for at jeg trods alt fik lov til at leve som en maskine der ikke fik andet end medibencin. Tak for at I lod mig leve med […]
A 199 Onsdag 25. august 1993, Lyngby. Jeg kan skrive – men ikke leve Spille klaver, være morsom, charmerende og sød og en dag så er jeg også død
Næste gang Lørdag 26. december 1992, Lyngby. Det gør så ondt i mig, det har det gjort i mange år. Jeg kan ikke mere skrive digte, der belyser mine sår. Der er ikke flere ord at bruge, og de som er ér alt for få. Og det gør så ondt at jeg græder, at det […]
Kan ikke se dig Torsdag 24. december 1992, Lyngby. Kan ikke se dig kan ikke se dig kan kun høre dig og dine lyde blind er jeg blind med stort B sådan føler jeg det selvom jeg kan se Kan ikke se mig kan ikke se mig kan kun føle mig selv mærke på min […]
Egentligt Tirsdag 8. oktober 1991, Lyngby. Jeg kan godt leve, og egentligt? Har jeg mon noget at leve for? Har jeg mon nogen at leve for? Jeg kan godt leve, og egentligt? Har jeg det meget fint, med at leve og at lyve Forandret for altid, forandret for evigt Jeg kan godt leve og egentligt […]
Kø’r er ligeglade Fredag 27. september 1991, Lyngby. Kø’r er ligeglade de spiser bare græs De er ikke mennesker er ikke under pres De kælver deres kalve og giver dem lidt mælk som vokser op og spiser græs og bli´r til menneskeføde Vi spiser af de døde
Jeg leved’ bare Torsdag 4. juli 1991, Vallekilde Højskole. Jeg drømte om lykken den var svær at nå Jeg ville have men kunne ej få Jeg beslutted’ det her skal få en ende Tænk at hænge sig hvor er vi så ikke hende Jeg gjorde intet for at få det bedre Jeg leved’ bare
Smerten jeg følte Lørdag 8. juni 1991, Lyngby. Jeg havde ondt i mit hjerte en dag og smerten stilnede ikke af Jeg gik så op til min læge og sa’e – Jeg tror jeg er ved at takke af! ine læge grinede, han sagde sæt Dem ned Jeg ved godt hvad De fejler; det de […]
