Skrevet: Torsdag den 18. juni 1992, Lyngby.
Jeg drikker for at glemme
men fandme om det nytter
ingen kys eller knus
intet der kan byg hus
– åh det gør så ondt
Jeg drikker og det hjælper
men kun på min selvmedlidenhed
Jeg drømmer selvfølgellig stadig
om den store kærlighed – åh ja
Denne tekst er skrevet
mens jeg var lidt fuld
mit hjerte var da revet
i stykker, jeg gik omkuld
Skrevet Tirsdag 16. juni 1992, Lyngby
Jeg drak mig fuld i dansk kirsbærvin
og jeg blev sgu så skidt til pas
Jeg drak en flaske og jeg drak to
jeg lallede rundt som en fordrukken so
Men jeg havde det sgu fedt og fandeme om jeg var glad
Og jeg blev sgu så sulten, så hjemme åd jeg noget mad
Og jeg drak; Ja jeg drak og blev fuld; Fulde svin
Jeg drak mig sgu fuld i dansk kirsebærvin
Jeg kunne aldeles ikke forstå
hvorfor mit liv så svært skulle gå
Hvad havde jeg dog gjort, jeg græder tåre og snot
Så hvis jeg gjorde noget var det ikke godt
V1 går ned på pub’n
for at få os en bejer
De er alt for dyre
sa det er som det plejer
Genstart
Onsdag den 22. november 2017, Brøndby.
Jeg kickstarted’ min karriere
som taber på en bænk,
i storcenterets fulde ventesale.
Det kunne umuligt blive værre
men det blev det efter første skænk,
og det var nemt at skaffe og betale.
Kirsebærvins-saftevand –
tak til alkoholikeren Thomas
som var alt andet end mand,
og fordi jeg drak på et liv
af mindreværkskompleksitet.
blev drikkeriet en vane og en bet
ofte hver aften plørestiv.
Årtier med levervædende giftindtag
kom jeg igen, igen på Lænken en dag
til tider med rare øjne og velbehag,
en januar-aften fik mig til at takke af.
3 år efter – ædru og sober jeg lærer
at kickstarte livet og min karriere,
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.
Jeg tager brillerne af
og blotter mine nøgne øjne –
slut med at leve på løgne,
hver eneste ene dag.
Sér livet som dét nu er,
på frekvensen hvor det sker –
blottet fra fortidens tåger.
Mentalt mere klar til at se,
surrealistisk klar til at indtage slutningens position.
Ofte har den været en ret livlig og tilstedeværende konklusion –
i tankerne, i hverdagens et og alt, tæt på og absurd, men nu er det slut,
og denne gang venter jeg blot på at den returnerer akut.
og selvom alting altid kan blive værre –
så vil jeg vælge for evigt at kunne bære,
mit liv og levned med stolthed og ære.
Hypotesen
Lørdag 10. juli 1993, Lyngby.
Hvis ikke jeg havde haft mindst to ting at leve for
så havde jeg forlængst drukket mig til himmels
Så ville jeg sidde på en sky og kigge ned på en by
hvor helt almindelige mennesker løb rundt
og høres deres hjerter som bankede sundt
Jeg lever kun for bevisets skyld
at de som troede jeg blot var en byld
en dag må grimme sig end sige brænde op
når de sér jeg står der på bjergets to
1 2 3 derud a’
Søndag 9. maj 1993, Lyngby.
Jeg fik drukket nogen bajere
og røget noget hash
det kostede masser af arbejde
og masser af cash
det gik sgu hurtigt nedad
1 2 3 og så pust
jeg fik mavepine
og mit hjerte blev knust
Mit skæg fik lov at stå
og det var ikk’ så sært
at barbere sig
det var alt for svært
jeg var på skruer og toastbrød
K-Salat og kirs’bærvin
telefonboks og digte
jeg leved’ som et svin
glemte hurtigt hvor badeværl’set lå
fjorten dage senere ku’ mine sokker gå
Men nu er jeg oppe igen, med fremtid i mit blik
og vil ikke gå i kælderen for en slik
for når jeg ta’r verden på, og siger nu’ det nok
skal alle være på vagt, hvis de tø’r sige fuck
Men jeg drikker dog stadig øl og kirserbærvin
mit indre si’r mig dog at jeg er et svin
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?
men hvad kan, kan jeg gøre, for at leve ud min ånd
når jeg går og mangler det her’sens kærlighedens bånd?
Frygtelige konsekvenser
Mandag 9. marts 1992, Lyngby
Mit hjertes tomrum fyldes ud med varmt blod, angst og volt
I dybet ned det sank og krak, steg op igen og var så koldt
Men inde midt i centrum af, mit hjerte løb i en flod
Pludseligt flød det bort og sank, i floden rød som blod
Åh det var den periode hvor jeg var så glad, åben og lukket
Nu er mit hjerte druknet, og jeg kan stadig høre sukket
Åh det var så hårdt, den gang de trådte på mig med støvler
Men intetheden er nu svær, thi her sidder jeg og snøvler
Så den ære hvorfra jeg hørte klagende kald
Er jeg så tæt på Tilbagefald
Flaskefællesskabet
Tirsdag 9. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Flaskefællesskabet
længe leve
dem der holder flasken
i hånden
flaskesoledaritet
længe leve friheden til
at holde flasken fast
i grebet
der kvæler
flaskefolket
drik
drik jer drømme til
Ånden i flasken
Torsdag 4. juli 1991, Vallekilde Højskole.
Mange gange har du reddet mig
tit og ofte fik jeg brug for dig
Du var svær at få fat i
men dejlig når du kom
du har fuldt ud lavet min verden om
Når du var nær
så drømte jeg
Søde, bløde og røde drømme
Jeg drømte kun om dig
Selvom du var kold af og til
gav du mig varmen indeni
Du er min største rigtige ven
den eneste jeg kan li’
A distant door
Wednesday July 11th 2003, Hadsund, Denmark.
Remember how much you drank?
right there when times were tough
You’r voice called constantly out for more
“Escape from life through a distant door!”
The pain inside took me by supprise
the life were paralyticly and I cold as ice
These days I will never forget nor regret
And I thank you Father and you can bet
So secure that this life has left my mind
Running man into You’r light so kind
No worries ‘bout falling off the wagon again
Never wan’t to go back into this life of pain
On the way to a weekend to the so called joy
feels good to be free, wondering how it is to be me?
Five good days in a row and you’re returning boy
, hiding in you’r shelter twenty-four-seven you see?
Remembered how much I drank I do
turning it down and I’m telling you
Choose Life I do respecting an anxiety
afraid of the lie and of what I might gonna be
It feels good to be free
