Skrevet: Tirsdag den 16. juni 1992, Lyngby.
Jeg vil bare leve
for det er så skønt
Himlen er blå
Solen er gul
Græsset er grønt
Ja, Jeg vil bare leve
for det er så skønt
Tag: Glæde
Ekstasens grænse
Ekstasens grænse
Mandag 30. marts 1992, Lyngby
Det føles li’som et vandfald
der risler gennem min krop
Jeg flyves op i skyerne høje
og når til sidst ekstasens top
De mennesker jeg holder af
de maler smukt mit sindelag
Og lokker skjulte evner frem
til muntert liv – jeg mindes
glædeligt at huske – at de findes
Her den sidste uges tid
Her den sidste uges tid
Fredag 21. februar 1992, Lyngby.
Her den sidste uges tid, har jeg bare været så glad
Jeg havde ingen penge men, fik gode råd, øl og mad
Jeg har sovet så godt som i Drømmeland
Her den sidste uges tid, har jeg bare været en lykkelig mand
Og kærlighed det får jeg, med min hang til poesi
og musik samt gode minder er blandt dét jeg godt kan li’
“Joh, det hele er ligesom vent, ér jeg mon i Drømmeland?”
Jeg ved det ikke, jeg ved det ikke, jeg ved blot jeg var en lykkelig mand.