Indtil da

Indtil da
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Jeg skriger og råber og synger med til mine pladers musik
jeg skriver digte og historier og onanerer om dagen der gik
jeg ert i det hele taget en meget velfungerende ung mand
jeg spiller klaver, har forstand på edb, joh der er meget jeg kan
Men noget jeg tror, jeg ikke har fået, som har skabt mig en del besvær
er nok tellid til verden og kropskontakt, og det gø’r én lidt sær
Men sådan er livet, et pust i sivet og det må jeg leve med
Indtil dagen hvor jeg finder en eller flere kvinder som jeg kan dele med
alt fra mad til mad og opvask, tv-sport, romantik og kærlighed
Indtil da må jeg bare leve

Døren til Helvede

Døren til Helvede
Onsdag 22. september 1993, Lyngby.

Bang!
Døren åbnes
Først lidt på klem
så helt åben
Lyset kastet ind i mørket
I mørket hvor pæren er skruet løs
hvor der kunne have været lyst

Pludseligt tændes lyset
væggene er lavet af glas
men lyset krakelerer dem
og døren står på vid gab
væggene er indsmurt i blod
og den flyder ned ad væggene
i stride strømme
det er næsten som en flod
ud af den åbne dør

ud af den åbne dør
Døren lukkes
Bang!
Først lidt
Så helt i
Lyset forsvinder
I mørket vokser glasset frem igen
Stilheden sænker sig
og på slagmarken starter krigen
Døren til Helvede er lukket
men Helvede er ikke borte

Kom tilbage

Kom tilbage
Torsdag 17. september 1993, Lyngby.

Jeg fik hul i hjertet da du gik din vej,
og strubekræft, åh kom tilbage til mig.
Du gør mit liv til en lej, og jeg savner dig.
Men jeg dør så ulykkeligt hvis du si’r nej.

Åh Helle selvom, du er gift og aldrig gik din vej fra mig,
og er meget meget ældre, mere voksen, ja så savner jeg dig.
Du gav sgu’ mit hjete frihed, men nu er der blot et hul,
Du har jo bare flyttet plads, og jeg har endelig set et mål.

Og hullet lukkes langsommeligt, helt uden besvær.
Hjertet kølnes stille af, til en ny som jeg får kær.
Og der er mange, rigtig mange, men ikke én til lille mig,
Åh åhå Helle, så længe vil der være en vej.

Skønhedens smerte

Skønhedens smerte
Mandag 6. september 1993, Lyngby.

Jeg lider for skønheden
evnen til at skabe
ord som musik
og nogen tror
jeg elsker for skønheden
jeg trives og lider
og jeg er da den sidste der gider
at trække proppen ud
og sige bye bye Knud
til alt

os døden skiller
og ligrøverne der piller
og piller gi’r griller
så alt er som det er
og alt kan kun blive værre’
men med det må jeg leve
og leve lige så i smerten
kan jeg næsten få
alt det jeg peger på
ord som musik og skønhed
af og til
og hvis det er det jeg vil
er det det som skal til