A 200
Onsdag 25. august 1993, Lyngby.
Jeg er vild med min private terapeut
hun er sød, men gift og gør mig blød
men hva’ faen, der kommer nok en chance til
og selvom jeg er svagtseende så skal der ikke meget mere til
end det jeg kalder rod
og andre kalder mod
Hvis bare – åh ja hvis nu bare!
Onsdag 21. juli, 1993, Lyngby.
Bare jeg kunne se
for alt forhindre mig i det
jeg gerne vil
jeg vil kunne alt det de andre kan
jeg vil gerne leve som en rigtig mand
jeg har fand’me aldrig fået no’et
alrig gjort det
jeg er blot bleve’n slået
åh mit liv er helvede af og til
og selvom jeg har venner
som gerne vil
gøre mig glad
så skal åbenbart meget til
Og jeg har aldrig lært det dér
godt nok kan jeg edb og klaver
skrive fag og -skønlitteratur
lyrik, posisi, digte og det der dur
men jeg er bare ikke lykkelig som I tror
og jeg har ikke en båd eller et ror
jeg passer bare mig selv
passer på mig selv
engang der prøvede jeg at slå
at slå sig selv
jeg prø’vede på at slå mig serlv ihjel
uh uh uhu uh åh ja
bare jeg dog blev lykkelig
Kan ikke se dig
Torsdag 24. december 1992, Lyngby.
Kan ikke se dig
kan ikke se dig
kan kun høre dig
og dine lyde
blind er jeg
blind med stort B
sådan føler jeg det
selvom jeg kan se
Kan ikke se mig
kan ikke se mig
kan kun føle mig selv
mærke på min krop
den er snart ædt op
af dårlige undskyldninger
påskud og løgne
kan ikke se mig
med dine øjne
Vil ikke se dig
vil ikke se dig
synes du mon jeg er sær
kan ikke se dig i de øjne
som slet ikke har mig kær
Kan ikke leve
Vil ikke se
Kan ikke høre
vil kun mærke
lad mig mærke
giv mig en chance
åh, giv mig en chance
i livet
Jeg har kun ét øje
Onsdag 5. december 1990, Lyngby.
Jeg har kun ét øje og
Jeg ser ikke så godt ud
igennem mit brilleglas
Jeg ser ikke med mit eneste øje
– og derfor er der meget mere jeg
kan døje
Vor humor
Tirsdag 21. november 1995, Lyngby.
Vi som har svært ved at se
får alligevel ting til at ske
men når vi skal ud og tjene penge
kan vi nu allerede lede meget længe
for ordninger paragraffer og bureaukrati
gør livet så svært og svær at ku’ li’
Så længe leve vor egen kuriøsitet –
sagde manden uden syn og gled gennem byen
A 319
Fredag 1. september 1995, Lyngby.
Jeg er fremmed for mig selv
når jeg går gennem byen
jeg synes folk de kigger
så jeg får een på trynen
Jeg ser at folk de glor
jeg tænker at de tror
men glemmer hvad det ér
for freden vil jeg vær’
Men nogen af jer som ser
ser mig ser nok meget mér
jeg kan lide at blive set
Jeg er fremmed for mig selv
og kan ikke ændre sket
A 280
Tirsdag 20. juni 1995, Lyngby.
Jeg druknede i dine skovsøers spejle
Jeg brændte ved din sjæls hede flammer
Jeg mærkede jeres bløde kvinde hænder
og hørte jeres svalene stemmer
der er givet til alle jeres mænder
Jeg fik et hudafskrab på min fod
jeg dansede helt vildt og fik ondt i mit hoved’
jeg glemmer aldrig kvinderne på blindeinstituttet
for mange af dem er store minder og mange er meget nuttede
A 276
Fredag 16. juni 1995, Lyngby.
Sikker er jeg blevet når det gælder kærlighed
og det er sandt og det bliver skam ved
Jeg er næsten på nippet til at opgive at finde
en som er akkurat eller tilnærmelsesvis som hende
og alle de andre jeg troede kunne forandre kærlighed er ligesom penge
man kan leve uden men ikke længe
A 266
Torsdag 1. juni 1995, Lyngby.
alle kvinderne her på Blindeinstuttret
får mit blod til at koge
jeg pudser jævnligt mine briller
men går rundt i en konstant tåge
mine øre bliver varme og min sjæl den ler
jeg er vild med alle de kvinder
hvad kan jeg ønske mig mer’
at de kan lide mig mere end mer
A 257
Tirsdag 16. maj 1995, Lyngby.
Se men ikke røre
siger man
Ikke se men røre
siger han
som ikke kan se
