ajax-search-pro domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/c/3/6/knuds.net/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6121
Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the database-cleaner domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/c/3/6/knuds.net/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6121
Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the wp-optimize domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/c/3/6/knuds.net/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6121
A 326
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.
Jeg kneb en tåre og mærkede en klump
Jeg tænkte “det ér da, at græde”
Endelig. Atter. Jeg følte væde.
Endeligt. Igen. Jeg følte vrede.
Og så tænkte jeg “jeg kan ikke være sur”
og igen sidder jeg i det samme bur.
På vej udi frihed – 2
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.
Fængslets vægge er af gummi,
jeg har rystet dem løse og gule,
men tremmedøren er malet grøn,
jeg ligger herinde i min egen hule,
jeg kan knap nok stå,
her er så varmt og så trygt,
så isnende bidende koldt forrykt.
Jeg tvangstænker tanken jeg har hyst til at gå,
men råber først på fangevogteren, om jeg må.
Det ser nu ud til der ikke er tid,
er de fuldstændig ufattelige dumme,
fatter de slet ikke en skid,
jeg kunne så let som en vind fly min vej,
og efterlade fængslet alene til dig
På vej udi frihed – 1
Onsdag 18. oktober 1995, Lyngby.
du sidder i mit fængsel
tænker frit fri for livet
vil du monstro
– nogensinde fly afsted for at søge livets mangfoldighed
– rådne op i ingenting som pletten, eller kæmpe mod løverne
du sidder i et fængsel
med tusinde nøgler i sfæren
spørgsmålet er nu alene
hvilken skal der mon være’n
for at du virkelig kan
tænke frit
fri til livet
A 325
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.
Bag glassene er der øjne
som har set og følt
det som er sket
som sér det der sker
når du kigger på det der er udenom
ser du to tomme små
Bag de glas udspringer angst
udspringer den kærlighed der var engang
nu udspringer kun tanken om at kommer der ikke noget snart
vil der bag glassene altid være tomt
og af den tanke får jeg det ikke rart
A 324
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.
Du siger først du kan lide mig
men så bruger du ord som sårer
– og jeg
ved ikke om jeg skal hade eller holde af dig
Du driller mig – rør mig
latente behov jeg mindes instinktivt indirekte
er vi – tæt på – jeg mærker at de findes
nen hold for jeg vil ikke bindes
Følelser
Tirsdag 10. oktober 1995, Lyngby.
Jeg har
det er mig nært
Jeg ved
det gør det svært
Jeg forstår
ikke mere
endnu mere
kan jeg føle
min krop er min hjerne
Gråd
Tirsdag 3. oktober 1995, Lyngby.
Her i går der sad
jeg foran fjernsynsskærmen
og fik presset tårene ud
af hjernecremen
men de sad fast i hovedet
av hvor det gjorde ondt
Jeg troede det ville eksplodere
jeg tvang mig selv til at prøve lidet mere
men der kom slet ikke flere
I en kapsl
Lørdag 30. september 1995, Lyngby.
Jeg mærker rystende angsten
på mine hænder i min krop som er
– stået op
Dybt i min mave og langt borte i mit bryst
– men min sjælemund er blot så tyst
Jeg tør ikke dø, jeg tør ikke være i live
angsten holder mig hen og jeg tør slet ikke
– blive
Jeg har svedige rystende hænder
og sved under min arm
Jeg har mit hovede og sjæl
og stille storm og larm
min mave sitrer, min vejrtrækning sløres
Jeg er opmærksom på
– men intet høres
Der er ingen tårer, gråd eller kval
Jeg sukker kun så dybt jeg kan
– og ser det klare vand
Jeg går blandt mange
for at undgå at være bange
dog rammer angsten mig hårdt og tit
og legemet vort får det skidt
Jeg synes folk de kigger på
– så jeg koncentrerer mig om at gå
Jeg flygter fra angsten
men aldrig kan jeg glemme
Jeg vrider min hjerne i råbet
– hvor har det hele mon hjemme
Selv blandt ro’en og fred’en er jeg bange
så udsigten og håbene er meget lange
Er jeg bange for mig selv, er det verden som er skør
er det angsten for angsten i mig der gør
et hele meget værre
mon det virkelige virkeligt aldrig rigtigt bliver mer
for så er det på tide at jeg ber
Jeg kan være angst for at være alene
hjemme er væggene skrumpende fængsler
– de bevæger sig ikke rigtigt
men det er nu heller ikke så vigtigt
for de er hvide og tomme
men hvor meget kan de rumme
og jeg er bange for at gøre ting
som kan holde mig i sving
Jeg er fastlåst i en kapsel uden lås
i et univers som ikke kan nås
A 323
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Vi glemmer hurtigt hvad vi har
og kritiserer let og ubesværet
indtil det som gav vor sjæle ar
med ét pludselig er kreperet
A 322
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Man fokuserer konstant på Retfærdigheden
og gemmer sig febrilsk bag offentligheden
med krav om endnu mere retfærdighed
og man savner virkelig bare kærlighed
