Posted by Knud Kjølhede Petersen on 26, mar, 2018 in Digte
Jeg har mødt min egen undergang den vil jeg skrive om i denne sang Den er forfærdelig barsk, hård og kontant den er deprimerene og dec er alt for sandt Jeg har levet i atten kolde år min skæbne brød for alvor ud igår Fik nervesammenbrud, kom på intensiv Jeg har levet et forfærdeligt liv Som barn blev jeg mobbet, slået til blods havde ingen cykel måtte gå til fods Havde ingen venner. matte passe mig selv Egå Ungdomsnøjskole var min redning, det var et held På Ega var den en...
Read More »
Posted by Knud Kjølhede Petersen on 26, mar, 2018 in Digte
Fumler rundt med sin egen neurose gemmer sit liv i en plasticpose Forstår ej dette kan ske Forstå ej at det bliver ved Problemerne vælter ned over en En hjerte er ved at blive til sten Man bliver indelukket og associal Man blir’ holdt uden for, blir kaldt bindegal Folk de gemmer sig bag deres masker Derfor deres liv sammen klasker Man skal være sig selv, være helt normal Ikke spille spil, spille bindegal Det er derfor folk for mange neuroser og putter ders liv i...
Read More »
Posted by Knud Kjølhede Petersen on 6, jan, 2018 in Digte
Genstart Onsdag den 22. november 2017, Brøndby. Jeg kickstarted’ min karriere som taber på en bænk, i storcenterets fulde ventesale. Det kunne umuligt blive værre men det blev det efter første skænk, og det var nemt at skaffe og betale. Kirsebærvins-saftevand – tak til alkoholikeren Thomas som var alt andet end mand, og fordi jeg drak på et liv af mindreværkskompleksitet, blev drikkeriet en vane og en bet ofte hver aften plørestiv. Årtier med leverædende giftindtag...
Read More »
Posted by Knud Kjølhede Petersen on 15, nov, 2017 in Digte
A 209 Mandag 18. oktober 1993, Lyngby. Skriger intet Råber alt Frustration igen Gradvis varmeforøgelse i min overhedede krop Eksplosion
Read More »
Posted by Knud Kjølhede Petersen on 15, nov, 2017 in Digte
Hypotesen Lørdag 10. juli 1993, Lyngby. Hvis ikke jeg havde haft mindst to ting at leve for så havde jeg forlængst drukket mig til himmels Så ville jeg sidde på en sky og kigge ned på en by hvor helt almindelige mennesker løb rundt og høres deres hjerter som bankede sundt Jeg lever kun for bevisets skyld at de som troede jeg blot var en byld en dag må grimme sig end sige brænde op når de sér jeg står der på bjergets...
Read More »
