Dødstråler

Solens knivskarpe dødstråler stækker mit synsfelt
jeg har kun ét i tanke – spotter asfaltens hvide stribe
i hastig fart på gummi og foragt, og så’ det sagt!

Men jeg kan ikke se når lyset blænder mig, morgensol
Peter Bangsvejs lyskryds slukker og tænder mig, cykelmongol
Overladt til tilfældigheder i høj fart på stien og vej, dødsmonopol

Men de frie tanker flyver fremmest og først
og holder drømmen fast som sjælens tørst
og Solens dødstråler skinner stadig størst

Lørdag 26. august 2017, Brøndby

Om handicap

Set over tid og alt sat i perspektiv –
har jeg udrettet mig, og meget i mit liv,
synsudfordringerne til skue og trods.
Jeg har slæbt og bygget, klods for klods.

Handicappet er termen delt i mit hoved’,
en sygdom i mit øje, og tanker jeg troed’,
Begge forbliver for evigt, statisk og gror
som et træ i modvind qua hvad andre tror

Lørdag 26. august 2017, Brøndby

På grund af

På grund af
Lørdag 26. august 2017, Brøndby

Discokuglen blinker hysterisk
bassen banker lokalet
Det er aflangt og larmer totalt i mine tanker
Kartoffelchips i skåle og noget flydende medibenzin
Et sælsom syn af kroppe i kontakt, fællesskabt og fortabt
Der sidder jeg

Hvorfor sidder du der, spurgte én
og inden jeg klarede, var der en anden der svarede
at det forstod hun godt ..
Ganske rart og tusind tak, også for den efterfølgende snak
og så sidder jeg dér, og er langsomt gået brak

Implosion

Født syns-imploderet blev jeg,
end ikke ilten brød sig om mig,
men til verden kom jeg! omsider,
skabt handicappet, for evigt og til tider

Holdningsbestemt liv uden lige,
imploderet, med smadret empati,
og mangel på social intelligens; Så at sige –
at være handicappet er dét jeg ikke lige ..

Lad blot være, hvad ér,
det forudbestemte er hér,
dog er eksplosionen nær,
imploderet, eksploderet
jeg ser

Søndag 27. august 2017, Brøndby

Eksplosionsfare

Jeg ignorerer fejlfrit igennem
hullet af sult og ønsket om at slippe væk
Eksplosionsfaren tikker sveddråber på min kind
intetheden kommer – fortrydelsesretten snævrer ind

Jeg mærker hovedsageligt mit højre øje,
og ganske bevidst om at det himler nøje,
Bevidst i en kort tid før jeg atter må døje.

Min tankevirksomhed er nulstillet hundrede procent
Min krop er til følelsesløst til stede og smerterne er glemt
Selvparalyseret og stirrende – uden af stand til at navigere
Hold mig inden jeg eksploderer, for jeg kan ikke mere

Og med et er jeg tilbage med fornuft og stil
Det sker helt af sig selv uanset om jeg vil
Eksplosionsfare er bare noget der er … og bare …

Mandag 28. august 2017, Brøndby

Sort

Det er som en rutchetur uden bremse
hurtigt op ad bakken og fuld fart af sted
Først er det skræmmende og så på gled
går du fandens hurtigt og ned, ned, ned ..

Tanken er fyldt op med tanker til turen
den stopper aldrig op og alligevel er muren
potentielt en fare at køre ind i så snart
at vognen får den helt rigtige fart

Det som er frydefuld godt og behageligt
er samtidig hadefuld råt og beklageligt
Hvorend jeg ser er udvejen visket bort
Det går op og ned igen, og så bliver det sort

Søndag 3. steptember 2017, Brøndby

Life it self

Life it self
Written by Knud Kjølhede Petersen
Friday, May 2nd, 2003, Hadsund.
in my heart theres a light
that shines so bright
that all the stars seems to fade away
in a split second I felt so insecure
untill I opened up my eyes but yet I was not sure
Life should have become more important to me!
Have to realize and now I see
When the spring with its flowers grows
my heart starts to jump in joy and sing
and when the leaves in the autumn are so noble
and they throw off their colours in to my soul
I take the dark thoughts and put’em in a hole
Life itself is so beatufull and in my heart
theres a light that shines so bright