Mit liv, min ånd og min hånd

Mit liv, min ånd og min hånd
Torsdag 4. maj 1995, Lyngby

Jeg har lagt mit liv bag glas
i mere énd blot en forstand
jeg bli’r svimmel af det grønne lys
men hærdes i den trygge plads
mit liv gør ikke længere så ondt
jeg har lagt en lort i et glas

Jeg har lagt min sjæl i min hånd
dén jeg bruger til at holde glasset
den er som et skab uden lås, som et kompas
så stærk som en lænke, så tyndt som et bånd
jeg har materialiseret hele min ånd
jeg har lagt min sjæl i min hånd

Dagens sidste timer

Dagens sidste timer
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.

Jeg sidder i min billige læderlænestol med en flaske kirsebærvin
sidder og hviler nakken mens jeg drømmer til musakken i fjerneren
den er syret den er sød og den gør mit hjerte og krop så blød
jeg har lyst til at være pisse flink og rar og det rimer på nar
så jeg drikker videre og håber nogen vil ringe til mig for jeg håber
ikke alle synes jeg er blandt tåber
men nu er flasken tom og Eva Jørgensen toner frem i tv avisens uendelige spalter
og snakker sødt om krigsinvalider og folk uden chancer som halter
i den svulmende røde solnedgang over byens tage og kirkegården på den anden side af veje
jeg snubler over flasken og falder så jeg slår kajen
og pludselig ringer telefonen sgu’ men det er bare min mor
og så er hele aften ødelagt og jeg har lyst til at være aggressiv til at begå et eller andet mord
men med ét er dagen lagt i lag og jeg lægger mig til at sove efter at jeg har revet den af
godnat min egen lille skat

A 249

A 249
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.

Kigger ud gennem de fængslende pasienner
ud på den astfalterede lange vej
man kan køre begge veje om man vil
så kan man også køre ind til mig
Jeg bor lige på hjørnet i den dybeste tavshed
lige mod Nord i den hemmeligste hemmelighed
så langt væk fra alle og alt
så langt væk at jeg ville overleve hvis bomberne faldt

Jeg overlevede denne gang

Jeg overlevede denne gang
Fredag 14. april 1995, Lyngby.

Jeg har hjertebanken fra top til tå
min lever banker på for at komme ud og gå
en tur i det fri under fuglesang
jeg har lovet mig selv det bli’r allesidste gang
jeg åbner en flaske af den gyldne og den røde
for ellers er jeg snart en af de døde
jeg har hjertebanken så gud ske lov for man er ung
jeg overlevede denne gang men næste gang bli’r tung