Tag: Digte

Digte

Stormflod

Stormflod
Tirsdag 31. oktober 1995, Lyngby.

Et sug i maven
et slag i hovedet
tårer i øjnene
klump i struben

anger –
fornægtelse –
had
harme
skyldfølelser?
usikkerhed!
falske håb …
en lunken spand vand spildt over rodet
stormflod af det der kan mærkes
fanger mig i garderoben

Dønninger ved strandbredden
sandet er vådt
det bliver aldrig tørt
det er råt

Ilddans og lavastrøm

Ilddans og lavastrøm
Lørdag 28. oktober 1995, Lyngby.

Jeg lader hånden glide ned over mit knoglede bryst
og tænker at hvis ikke jeg er syg så er det lyst
hårene stritter og mine albuer er lige så skrøblige
de fastsætter sig i ribbenenes åbne kratere
og hjernen larmer men alting er så tyst

Jeg lader hånden røre og trykker huden flad i min kind og
jeg mærker mine knæhasers gummiled og mærker at jeg bliver flov
jeg skænder af mig, lader hånden glide gennem håret og dog
jeg insisterer på at det er dig og ønsker inderligt at få lov

Jeg tilfredsstiller mig selv sengeliggende på et øjeblik
er uhygiejnisk ligeglad rystet i det der er blevet en skik
jeg drømmer om lykke med salt og peber men satser ikke mere
en aften med den røde væske giver ønsker om at kreperer

Mit liv er blevet en knivskarp fornøjelse
en iilddans mellem lavestrøm og forhøjelse
en kamp om at føle sin krop sin sjæl
en dans rundt om livet som en milepæl
hvo om jeg ku lære tvivler jeg desværre

På vej udi frihed – 2

På vej udi frihed – 2
Fredag 27. oktober 1995, Lyngby.

Fængslets vægge er af gummi,
jeg har rystet dem løse og gule,
men tremmedøren er malet grøn,
jeg ligger herinde i min egen hule,
jeg kan knap nok stå,
her er så varmt og så trygt,
så isnende bidende koldt forrykt.
Jeg tvangstænker tanken jeg har hyst til at gå,
men råber først på fangevogteren, om jeg må.
Det ser nu ud til der ikke er tid,
er de fuldstændig ufattelige dumme,
fatter de slet ikke en skid,
jeg kunne så let som en vind fly min vej,
og efterlade fængslet alene til dig

På vej udi frihed – 1

På vej udi frihed – 1
Onsdag 18. oktober 1995, Lyngby.

du sidder i mit fængsel
tænker frit fri for livet

vil du monstro

– nogensinde fly afsted for at søge livets mangfoldighed
– rådne op i ingenting som pletten, eller kæmpe mod løverne

du sidder i et fængsel
med tusinde nøgler i sfæren
spørgsmålet er nu alene
hvilken skal der mon være’n
for at du virkelig kan
tænke frit
fri til livet

A 325

A 325
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.

Bag glassene er der øjne
som har set og følt
det som er sket
som sér det der sker
når du kigger på det der er udenom
ser du to tomme små
Bag de glas udspringer angst
udspringer den kærlighed der var engang
nu udspringer kun tanken om at kommer der ikke noget snart
vil der bag glassene altid være tomt
og af den tanke får jeg det ikke rart

A 324

A 324
Lørdag 14. oktober 1995, Lyngby.

Du siger først du kan lide mig
men så bruger du ord som sårer
– og jeg
ved ikke om jeg skal hade eller holde af dig
Du driller mig – rør mig
latente behov jeg mindes instinktivt indirekte
er vi – tæt på – jeg mærker at de findes
nen hold for jeg vil ikke bindes

Gråd

Gråd
Tirsdag 3. oktober 1995, Lyngby.

Her i går der sad
jeg foran fjernsynsskærmen
og fik presset tårene ud
af hjernecremen
men de sad fast i hovedet
av hvor det gjorde ondt
Jeg troede det ville eksplodere
jeg tvang mig selv til at prøve lidet mere
men der kom slet ikke flere