Mit liv, min ånd og min hånd
Torsdag 4. maj 1995, Lyngby
Jeg har lagt mit liv bag glas
i mere énd blot en forstand
jeg bli’r svimmel af det grønne lys
men hærdes i den trygge plads
mit liv gør ikke længere så ondt
jeg har lagt en lort i et glas
Jeg har lagt min sjæl i min hånd
dén jeg bruger til at holde glasset
den er som et skab uden lås, som et kompas
så stærk som en lænke, så tyndt som et bånd
jeg har materialiseret hele min ånd
jeg har lagt min sjæl i min hånd
Dagens sidste timer
Mandag 1. maj 1995, Lyngby.
Jeg sidder i min billige læderlænestol med en flaske kirsebærvin
sidder og hviler nakken mens jeg drømmer til musakken i fjerneren
den er syret den er sød og den gør mit hjerte og krop så blød
jeg har lyst til at være pisse flink og rar og det rimer på nar
så jeg drikker videre og håber nogen vil ringe til mig for jeg håber
ikke alle synes jeg er blandt tåber
men nu er flasken tom og Eva Jørgensen toner frem i tv avisens uendelige spalter
og snakker sødt om krigsinvalider og folk uden chancer som halter
i den svulmende røde solnedgang over byens tage og kirkegården på den anden side af veje
jeg snubler over flasken og falder så jeg slår kajen
og pludselig ringer telefonen sgu’ men det er bare min mor
og så er hele aften ødelagt og jeg har lyst til at være aggressiv til at begå et eller andet mord
men med ét er dagen lagt i lag og jeg lægger mig til at sove efter at jeg har revet den af
godnat min egen lille skat
A 247
Torsdag 20. april 1995, Lyngby
Højst 21 genstande for en mand pr. uge
det var sundhedsstyrelsens råd
Jeg er lidt udiskker på hvor meget jeg drikker
men jeg ved at min gane er altid våd
Jeg overlevede denne gang
Fredag 14. april 1995, Lyngby.
Jeg har hjertebanken fra top til tå
min lever banker på for at komme ud og gå
en tur i det fri under fuglesang
jeg har lovet mig selv det bli’r allesidste gang
jeg åbner en flaske af den gyldne og den røde
for ellers er jeg snart en af de døde
jeg har hjertebanken så gud ske lov for man er ung
jeg overlevede denne gang men næste gang bli’r tung
Min sidste sang
Mandag 19. februar 1995, Lyngby
Jeg kan mærke et eller andet i min krop
men jeg fandeme ikke hvad det er
Er det mon min lever der er ved at sige stop!
Jeg er sgu’ så bange for hvad det kan være’
Min hjerte det banker og min sjæl er et anker
og hele molevitten tynger mig ned som en tanker
Jeg tror sgu’ det er min hjerne
der er sprængt væk i det fjerne hørte jeg mon et bump
På den anden side kan det godt være min lever
for det i kroppen føles som en klump
Lort
Lørdag 4. februar 1995, Lyngby
Jeg ryster på mine hænder
Jeg tog torsdag 2 gange 400mg antabus
Jeg drikker lørdag vidt
især når jeg ringer til vennerne
det giver en hurtig rus
og jeg ved at det’ skidt og jeg har lidt
Jeg ved det er noget lort det jeg gør
jeg ved det, men hvad skal jeg gør’?
min behovspyramide er ikke 100%
man skulle dø men først være kendt
A 243
Lørdag 28. januar 1995, Lyngby.
Den sidste uge har jeg drukket tæt
jeg har ikke spist særlig meget mad
men alligevel har jeg følt mig mæt
jeg står op når klokken er tretten
og tror straks jeg er i retten
alting gøres præcist lovlydigt ret
og allerede ved 22 tiden er jeg træt
Og én jeg holder fanatisk meget af
ville fandeme først tale med mig den dag
jeg havde været hos min læge og sagde
at jeg har et problem med kirs’bærvinens rus
Hun ønskede nok jeg sku’ ta’ anatabus
Så det gjorde jeg for Helle jeg elsker dig
og vil ikke gøre dig ked
for ikke at lade mig råde af din kærlighed
Så nu begynder jeg på en frisk fra på mandag af
hvis jeg da ikke når at kradse den af
A 241
Torsdag 26. januar 1995, Lyngby.
Her i dag
gjorde jeg hva’ hun sa’e
jeg gik over til min læge
og klædte mig af
I sku’ hør’ hva’ jeg sa’e
og I sku’ se hvo’n han så
I sku’ mærke hvor goldt
min indre landskab det lå
for jeg har et problem
og det er ikke eksem
det er den kirsbærvin
der gi’r min sjæl et grin
og gør mig til et svin
men nu vil Helle tale med mig igen
for hun sagde to gange hun holdt meget af mig
og så fik jeg en klump i halsen gjorde jeg
Når du spør’
Torsdag 19. januar 1995, Lyngby.
Når du spør’ om noget der gør ondt
så er det i orden med mig
men stiller du spørgsmål der virker angribende
så begynder jeg at hade dig
når jeg kommer hjem til en flaske kirsebærvin
Men dagen efter er det hele glemt
Og så er du atter én ven
og i øvrigt undskyld mit sprog
A 239
Mandag 3. januar 1995, Lyngby.
Pludselig griber panikken mig
Jeg åbner en flaske og tager en tår
fylder munden med den røde drik
og pludseligt er jeg væk
som en trold på et bjerg
en rocksanger på en scene
en bryder i en brydering
én der ér ingenting
jeg drikker og drikker til flasken er tom
og ønsker lidt efter at livet kunne spilles om
