A 238

A 238
Lørdag 31. december 1994, Lyngby.

Her sidder jeg og patter på
en flaske kirsebærvin
og håber at nyt året overståes vel
og alle fjender slår sig selv ihjel
de satans svin
Klokken er ti minutter i fire
og der er otte timer og ti minutter tilbage
af et lorte år der var godt og skidt
et år som jeg særdeles har nydt og lidt
et år som har været helt til grin

Det er det, med det

Det er det, med det
December 1994, Januar 1995, Lyngby.

jeg føler fylde og tomhed
føler nervøsitet
angst og sorg og sved
og selvmedlidenhed
jeg har det godt af og til
jeg har det faktisk som jeg vil
som jeg tænker og føler
som om det hele er et spild og jeg er faret vild
jeg føler vrede ønsker hævn
hader pludselig alt
ønsker at skade
elsker de få der vil forstå
og så bli’r de kønne
jeg føler adrenalinet i hele min overkrop
jeg føler sgu’ livet som kirs’bærvinen mod den springende prop
det koger over brænder på føler mig afkræftet og svag
hver eneste og anden dag er det en dagligdag med sødlig smag
jeg har symptomer på depressioner og andre sjove lidelser
der kræver psykologisk bistand tand for tand
og alt andet må nu overvejes nøje for jeg har det hele
og det er ikke blot tand for tand men også øje for øje
det syder og bobler i små stød som heksehyl
det brænder som bål og stikker som en nål
arghhh-aihh-åh, en lyd der lyder som mine følelser
jeg føler bitterhed og had ønsker tit at kunne glemme
leve 102% uden for min krop og sjæl
for ellers slår loftet mig ihje
Jeg ønsker tit at være syg og ligge på et hospital
og få omsorg og konstant bevågenhed
nu da jeg ikke kan få kærlighed
for ellers er jeg bange for at livet det må gå held
jeg føler fylde og tomhed mest nervøsitet og sorg kun ringe selvmedlidenhed
jeg har det godt af og til mest skidt
det faktisk som jeg vil
og hvis vi leved’ i et anarki og ingen regler gjaldt
så skulle jeg sørge for at alt det fjendske faldt
og de som gav en smule hist og her sku’ se mig lide
og de som gav sku’ give mere for ellers vil jeg bide
de ord jeg skriver piner mig for nogen si’r jeg forstår dig ikke
det forstår jeg godt og gudskelov er ordene ikke de sidste
og jeg forstår dem heller ikke rigtig selv

A 225

A 225
Fredag 14. oktober 1994, Lyngby.

Klokken kvart i seks fredag morgen
jeg havde ikke kræfter til at komme ud af sengen
lå først en tre kvarter for at beslutte mig
til nødvendighedens tidspunkt

men så undskyldte jeg min dårlige samvittighed med at jeg bare kunne ringe og melde mig syg
så gik der en time og to
og snart var klokken elleve
kvart over ringede telefonen igen

det var Bo
fra SOSU skolen
og så gik jeg ellers i bad

Et indtryk af udtryk

Et indtryk af udtryk
Søndag 9. oktober 1994, Lyngb

Jeg får for lidt protein
for jeg drikker kirs’bærvin
i stedet for at købe noget sund mad

jeg syn’s jeg er et svin
når jeg flygter med et grin
men så’n er det tit og jeg er jo glad

Men jeg må ha’ det søde skøl
for min psykhe er en byld
der gør ondt hvis jeg den ikke stimulerer
og når jeg først er begyndt så’n en aften flad for mønt
så fortrænger jeg at jég selv kreperer
mens jeg fortvivlet prøver på at eksistere
Og så drikker jeg en flaske men den næste står på klem
mens jeg tænker på at alle hjerter burde ha’ et hjem
og en kæmpe klump i min hals er ved at kvæle min frustration
men så kommer den næste flaske med en særlig konklussion

Jeg står på badeværelset dagen derpå
og kigger på vægten og gæt hvad jeg så
da jeg kigged’ mig i spejlet med briller på
et udtryk af intryk jeg ikke kunne forst

Jeg regner ikke med noget

Jeg regner ikke med noget
Søndag 9. oktober 1994, Lyngby.

Jeg drikker lidt for meget til at blive 100 år
Jeg drikker for meget til mit hjerte evigt slår
men jeg ryger ikke smøger, crack og hash og græs
jeg er ikke på Heodeo, LSD og Elsa Gress
men ofte har jeg det meget fint med mig selv
selvom jeg ikke regner med at blive 100 år
så vil jeg leve videre alligevel
med tanken om hvornår det lort slår mig ihjel
Så kan jeg sidde her og tælle timerne til jeg dør
forresten vil resten af livet nok gå lidt på held
til den dag mine hjerteklapper gi’r et smeld

Dagligdag med sødlig smag

Dagligdag med sødlig smag
Søndag 9. oktober 1994, Lyngby.

Jeg vågner op i en weekendrus
frisk og klar til den nye dag
der ligger tomme flasker i en papkasse i gangen som jeg skal have smidt væk
inden nogen opdager dem

Når jeg går i Netto næste gang
skal jeg have købt to til
fór kun to flasker kan ikke skade
to flasker hver anden dag
er en flaske om dagen med en smule behag
for den søde nervedulmene smag

Dansk Kirsebærvin cirka 14,5%
tre slags produkter med hver sin smag
i dybgrønne 70cl’ genbrugsflasker redder din dag
længe leve flaskefolkets frihed til at holde flasken
fast i grebet der kvæler
klar til en ny
dagligdag med sødlig smag

Netto lukker 30 døgnbutikker

Netto lukker 30 døgnbutikker
Fredag 29. september 2017, Brøndby.
Tilegnet de resterende alkoholikere med trang til Dansk Kirsebærvin

Netto lukker 30 døgnbutikker
Udenfor står alkoholikeren og kigger
Hvordan får jeg mit næste fix?
Hvor dælen ligger der en anden biks?
Famler i inderlommen efter flasken med kirs’bærvin
men de froststive fingre lader flasken slå smut
hen over fortovets brusten med en klirren
Nu føler man sig sgu’ endelig som en sut
når Netto lukker 30 døgnbutikker