A 323
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Vi glemmer hurtigt hvad vi har
og kritiserer let og ubesværet
indtil det som gav vor sjæle ar
med ét pludselig er kreperet
Tag: Mappe 5
A 322
A 322
Mandag 11. september 1995, Lyngby.
Man fokuserer konstant på Retfærdigheden
og gemmer sig febrilsk bag offentligheden
med krav om endnu mere retfærdighed
og man savner virkelig bare kærlighed
Et eller andet sted
Et eller andet sted
Torsdag 7. september 1995, Lyngby.
Der er så mange mennesker
En del er nogen man kender
Men ingen siger goddag og hej
Selvom det af og til hænder
Er jeg sygelig jaloux
Føler jeg at mangle noget
Er jeg bange for at jeg ikke sku’
komme med på toget
Det er det jeg ikke ved
– men et eller andet sted
Så ved jeg at jeg er god
A 321
A 321
Tirsdag 5. september 1995, Lyngby.
Jeg står op når klokken er røv
Jeg er så pisse hamrende sløv!
Jeg mener instenktivt at jeg er glad
jeg laver kaffe og går i bad og så spiser jeg morgenmad
Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal føle mig det ene eller andet
og det er en følelse der ér så forbandet for så føler jeg mig lig nul
og så falder alle dagens gerninger i det sorte hul
På den ene side går det
på den anden når det
og jeg står midt i mellem ja og nej
og føler det går begge vej’
A 320
A 320
Tirsdag 5. september 1995, Lyngby.
Ensomheden er som et fængsel med åbne døre
vi er indespærrede fanger med ret til at gå
– nøglen og friheden den hænger på væggen
Det er den vi ikke kan nå
Jeg er bange og frygter friheden let
bare tankens om den gør mig mæt
Vil jeg sidde i mit fængsel og rådne op
eller sige fra for dette fængslende flop
Hvad vil I andre gøre lad mig løre Jeres svar
A 318
A 318
Fredag 1. september 1995, Lyngby.
Føtex klokken mellem tre og fem
jeg stod og var træt efter at komme hjem
lænede mig op af en kunstig skillevæg
da hun vendte sig om og smilede
og jeg fik gelé i mine knæ
A 317
A 317
Onsdag 30. august 1995, Lyngby.
På jorden er vi født – men selv om videnskaben
prøver at forstå – er intet kommet ud af flaben
Nogle bruger livet til at forske livet selv
Andre vælger selv at stoppe livets smeld
Jeg lever bare livet lidt trist og mørk og flad
jeg bliver af anstrengelse for at være lidt glad
Men livet er værd at leve ! Så længe man formår
at indse rigtigheden og det forkerte som man når
A 316
A 316
Onsdag 30. august 1995, Lyngby.
Hun skrev mig et postkort brev med ordene min ven
hvergang jeg kigger på det føler jeg mig glad igen
det står lænet op ad ved siden af min pc for jeg
har det så godt når jeg tænker på den som sendte det tilMIG
Et løg i forandring
Et løg i forandring
Lørdag 26. august 1995, Lyngby.
Jeg er et løg et rigtig kæmpe et
et surt et sødt men rigtig fedt
jeg har været meget større men ak nu skrumper jeg ind
for jeg skrælder i mine lag til jeg skrælder i mit sind
og for hvert lag jeg flår af blir solens stråler nåle
og hed bliver min dag for hvad og hvem kan evigheden tåle
Men jeg skrælder videre et ganske almindeligt løg vil jeg være
så lagene de visner af og gud ske lov for de var sgu’ så sær
A 315
A 315
Fredag 25. august 1995, Lyngby
Først er man sindsyg så er man normal
Så bliver man glad og så bliver man gal
Der er mange sjove stadier at befinde sig i
Her vil jeg fortælle om den jeg bedst kan li’
Jeg svinger rytmisk fra glad til gal
hurtigt som en haj og langsomt som en hval
bliver rasende venlig over min psykholog
der først mener jeg ér og så er normal!
Det er ikke til at være
blandt de normale eller sære –
man skulle have været ansat hos selveste Gud
men istedet må jeg gå rundt og bare være Knud