Luftkasteller
Tirsdag 7. december 1993, Lyngby.
Flere meter høje højhuse
højere end de højeste
Mere solide end de mest solide
med plads til at elske og plads til at skide
der ligger Drømmefabrikken
min helt egen private Drømmefabrik
og indtjeningen er skattefri
for hvem kan beskatte
luftkasteller og drømme uden håb?
30. november 1993
Torsdag 2. december 1993, Lyngby.
Jeg var på én til halvanden
flaske kirs’bærvin i går
så jeg troed’ jeg var en anden
det’ virk’lig noget’ der slår
Så jeg drak lidt mere
for at blive mig selv
Sådan er det sgu’ tit
og Vi dør jo alligevel
Endelig evig heldig
Tirsdag 30. november 1993, Lyngby.
Jeg er en af dem der aldrig får AIDS eller svigtes
Af manden eller kvinden i mit liv jeg ej forpligtes
– får problemer med familien og déres venner uden job
Jeg er en af dém som aldrig så’n bliver samlet op
En af de som ikke skilles eller bruges pr. behov
men en af de som flover og folk tro’r er skide sjov
Jeg er en af dem med kvaliteter der skjules bag et syn
der skræmmer flertallet bort når jeg går gennem by’n
En af dem der nok vil smigre din familie, mest mor
for jeg har trænet at holde kæft og kvaliteterne i snor
dog ser jeg kun mødre der går tur med deres unger
i klapvogn ned af gaden som bare frækt rækker tunger
Joh, Jeg er en af dem som aldrig forlades
til fordel for nogen anden
og det er jeg glad for, thi livet bli’r en leg
og jeg kan altid sige fra hvis emnet keder mig
Så Jeg ér heldig heldigvis
vil jeg nok ikke lige sige
for hvem kan være så evige .. og
– men hvor vil jeg dog gerne forlades til fordel for en anden
– blive trådt på af kvinder, udsættes for det som skabtes af Fanden
– hades af veninder, få AIDS og Pest, blive skilt, og miste kærlighed
– hvor ville jeg dog gerne på andres vegne kunne blive led og ked…
leve uden en pige
Drømmenes land
Fredag 26. november 1993, Lyngby.
Jeg kender Drømmenes land
med kolde have og sodavand
hvor alle hjerter er røde
de banker selv i vor døde
Jeg kender Drømmenes land
et paradis hvor selv jeg kan
finde det som alle mennesker søger
visdom og kærlighed i gamle bøger
I Drømmenes land er livet for evigt
og døden er bandlyst som lige ked’ligt
for vi elsker at elske vor eksistens
og fortrækker livet går til bagelæns
Jeg kender Drømmenes land
men pas på det er svært at finde
Det ligger et sted så langt herfra
at præcision og evner og lykke
kun kan hjælpe dig et stykke
dertil jeg kender vejen
men på fodtrin du nu er din egen
Der er så smukt, rigt og skønt
havet er blåt og græsset er grønt
og solen den skinner så varm
den forgylder himlen og min overarm
Og de si’r jeg kan blive for evigt …
KTAS og de sorgfulde
Torsdag 25. november 1993, Lyngby.
En aften ringede jeg til træffepunktet 159
for at få afløb for min frustration, og stress
Maria jeg snakkede med gav mig frihed
til at snakke om min mangel på omsorg, følelser og kærlighed
mens jeg tænkte frustreret over KTAS så længe
til vi lagde røret på og jeg fik en en regning
De svin ville have deres penge
– Så nu ringer jeg vel ikke mere til træffepunktet 159
for at få afløb for al min frustrerede kærlighed og stress
Sympati til verden
Onsdag 24. november 1993, Lyngby.
Sympati til verden
er hvad vi har brug for
for der er ikke nok kærlighed
til at dele ud af
Den ene halvdel rådner op
mens den anden når succeens top
Den ene del rådner op
Sympati til verden …
Kolde golde regnvåde gader
stationer og væk smidte ugeblade
succesen rådner i vor efterår
Den ene halvdel æder den anden op
med sorte tænder og gule fingre
bides ihjel de andre vor fjender
Sympati til verden …
Bænkmanden
Onsdag 10. november 1993, Lyngby
Den gang i ’65 var jeg bare femten år
jeg røg lidt tjal og kørte vildt
jeg var bare skide hård
Alle var til pigtråd og Hendrix af og til
og nogen tog LSD og andre DSB
Hold kæft det var da herligt,en tid jeg virk’lig holder af
for jeg har det ad helved’s til sådan en dag som i dag
Mit hjem det er en bænk her i det indre København
og på sjasen gi’r de ikk’ en skid, kun til Fastelavn
Jeg røg ind og ud fra Gitterly så’n af og til
de sagde jeg var kriminel men det er de jo selv
så jeg lå i spændetrøje op til flere dage i træk
mens Kragh & Co. de drak cognac og så til
Mand, det var en tid så’n sammenlignet med i dag
hvor jeg må ligge på en bænk i parken for at slappe af
Jeg blev fyret som 25 årig, fra et job som jeg ku’ li
for chefen så desværre at det var mig som folk ku’ li
Så jeg røg ned flaget, misted’ alt og hjem
oppe i kommunekassen stod låget kun på klem
for chefen sad i rådet, det dumme røde svin
han scored’ hele kassen, det ku’ ha’ blevet min
Men sådan er der jo så meget
mellem chef og arbejdsmand
ingen bitterhed at spore
her på samfundets rand
Men hvis du’ chef og mister alt
så lad være med at græde
for du får et gyldent håndtryk
og stiger i din grad
Og her på bænken sidder jeg og 20 guld i sort
og drømmer let om lykken og det vi’ ku’ ha’ gjort!
Der er så meget svineri og klasseskæld i dag
så livet bli’r en pestilens
– Så jeg tror jeg hopper af
Rundt om det kvarte
Tirsdag 9. november 1993, Lyngby.
Sneen daler i stjerner ned
hvidt som et tæppe der ligger
diamanter som kærlighed
tjener øjet og hjertet med
solen på himlen skuer
langt over Danmarks buer
Bølgen i havet og bølgens brus
danser og gør mig lykkelig
kvinden med den røde hår
gi’r mig omsorg til mine sår
akkurat som et plaster
ak for mon ikke det haster
Forårets blade grønne skud
afløser smukt de brune
lærken i træet og flippen ud
tjener livet og lykkens bud
Jeg tror at jeg har fundet
nu er det kvarte vel rundet
Indtil måske ….
Mandag 8. november 1993, Lyngby
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig
væk fra dette støjende vanvid fra dette rod
fra denne verden
min mave er ved at eksplodere
Jeg er fuldstændigt fyldt op med adrenalin
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig bort
blot for et stykke tid
i ubemærket ubemærkethed
og så vende tilbage for at høre dem sige “godt gå’et”
for at se om nogen skulle have opdaget noget
Hvor ville jeg dog gerne kunne gemme mig
væk for tid og stress og jag og bæren nag
Til et sted hvor der var rart at være!
men ikke en lyd til nogen må du sige
for da er alting lige med ét lige fedt
Hvor ville jeg dog genre kunne gemme mig bort
Langsomt fordampe i tåger som blæk
væk væk væk indtil nogen havde brug for mig
Indtil måske …
Hvor ville jeg dog gerne
men alligevel
er der en stemme som si’r “bliv, trods den skeld”
Og jeg gør det næsten uden tøven og gøren
selvom det sker for blimde øjne som døve øren
Hvor ville jeg dog gerne
bare et øjeblik …
Geden og svigermor
Onsdag 27. oktober 1993, Lyngby.
Muhammed tyggede opiumsblade dengang han var lille
drømte han om hvad hán gerne ville engang når han bli’r stor
Han tog til Danmark
med børn og kone og familien
allah sammen trukken efter sig i snor
– lige ind på kommunen
sønner, døtre, geden og svigermor
og de blev så længe så længe
lige indtil de fik deres penge
og en taxi hjem
– til deres villa på 4. sal i Jylland
Muhammed tygger stadig opiumsblade
han si’r det gør allah men’sker glade
og hvad ved jeg som bare tror
det altid handler om geden og svigermor
